K
- madsformand
- Posts: 438
- Thanks:
- Karma:
13 år 7 måneder siden #1
af madsformand
K blev oprettet af madsformand
:)Så er det satme klar!!:Matrix:
Gældende fra sæsonstart 2011
God læsning, det er jo kørenes pligt at gennemlæse reglementet
Der er masser af ændringer til 2011!
Bla. nye klasser, 50+ og Cross-country mm.
OBS. Det nye enduroreglement er nu ens for DMU og DMCU, dog med tilføjelser vedr. DAM Junior og DAM Cross-country
offroadisk
Mads
Enduroreglement 2011
Enduro
3.01. Formål. ____________________________________________________
Formålet med dette regelsæt er af definere rammerne for afholdelse af enduroløb i
Danmark. Endvidere skal endurosporten være med til at højne standarden blandt
motorcyklister ved at opøve deres kørefærdighed under skiftende forhold.
3.01.1. Enduroløb.
Et enduroløb afgøres primært af deltagernes evne til, på tid og med bibeholdt funktion på
deres motorcykler, at gennemkøre en, senest før starten, tilkendegivet og markeret
strækning.
3.02. Opbygning af løb.____________________________________________
Enduroløb inddeles i Type 1 og Type 2.
Type 1, Dansk Enduro, er et løb med transportstrækninger og specialstrækninger.
Startformen er enkeltstart.
Type 2, Enduro Special/Enduro omgangsløb, er en løbstype hvor der køres en eller flere
omgange på en lukket bane, med samlet eller enkeltstart.
Et Type 1 løb kan vilkårligt sammensættes af nedenstående prøve-/strækningstyper.
3.02.1. Enduroprøve.
En enduroprøve er en strækning der er lagt i terræn. Enduroprøver køres alene på lukket
område, der er afspærret således at uvedkommende ikke forvilder sig ind på prøven.
Der startes på starters kommando med gående motor og forhjulet på startlinjen. Der
gives straftid for tyvstart. Straftiden er 60 sekunder medmindre andet oplyses til
slutinstruktionen.
Målet skal være tydeligt markeret. Såfremt der er opmærket stopzone skal køreren
standse i denne.
Enduroprøver er markeret med pile og/eller minestrimler. Enduroprøver skal være
markeret så tydeligt at fejlkørsel må anses for udelukket.
Der startes med forud oplyst interval og kørere, der bliver indhentet, skal give plads til
overhaling. Det er ikke tilladt at modtage fremmed hjælp på en prøve eller strækning.
Overstiger en Enduroprøve 3 km kan der være zoneinddelinger af hensyn til eventuelle
tilskadekomne og rapportering om uheldsposition.
Nat Enduroprøve, hvis der køres Natprøver, skal kørerne have gennemkørt prøven i
dagtimerne, denne gennemkørsel er obligatorisk for alle kørere.
3.02.2. Specialprøver.
::Ekstremprøver:
En bane på ca. 2-5 km med forhindringer. Skal køres på tid.
::Markprøver:
En bane afmærket med bændel, ca. 2-10 km lang. Skal køres på tid.
::Crossprøver:
Køres på crossbane. Skal køres på tid.
3.02.3. Transportstrækning.
En transportstrækning er en strækning mellem de øvrige specialprøver. Der kan køres på
idealtid, der skal være så vel afmålt, at alle uden problemer og med mulighed for
nødvendig tankning og service kan overholde den afstukne idealtid. Transportstrækning
køres efter rutebog, kortudklip, opsatte skilte eller en kombination af disse. Hastighed
tilpasses gældende færdselsregler.
3.02.4. Gennemkørsel af prøver.
Alle kørere gennemkører samme spor på en prøve. En prøve kan, hvis gennemkørsel er
umulig, omlægges under et løb. Denne omlægning kan alene ske af stævneleder, med
dommers accept og med tilbørlig hensyntagen til løbets afvikling og deltagerne.
3.02.5. Parc Fermé.
Før start sættes motorcyklerne i Parc Fermé, når de har passeret maskinkontrollen.
Køreren kan først afhente motorcyklen 10 minutter før starttidspunktet. Der kan i
løbstilladelsen fastsættes det seneste tidspunkt for anbringelse i Parc Fermé. For sent
anbringelse medfører strafpoint som transportstrækning.
Parc Fermé er ikke obligatorisk, men ønskeligt i enduroløb. Det er ikke tilladt at reparere
og udføre service i Parc Fermé.
3.03. Deltagere. ___________________________________________________
Alle kan deltage i enduro, hvis de er i besiddelse af et endurolicens, Motorcykelkørekort
er endvidere påkrævet i Type 1 Enduro med transportstrækninger på offentlig vej. Begge
dele skal, på forlangende, fremvises ved maskinkontrol eller ved tilmelding på dagen.
3.03.1. Påklædning.
Deltagerne i enduroløb skal bære en af DMU godkendt hjelmtype. Der skal bæres bukser
af en god og rivefast kvalitet. Der anvendes støvler som i motocross. Desuden anvendes
handsker, samt langærmet trøje. Knæbeskytter, godkendt rygbeskytter, samt
skulderbeskytter, er påbudt. Skulderbeskyttere skal bæres under en trøje.
3.03.2. Øvrige udrustning.
Førstehjælpspakke, min. indeholdende 2 kompresforbindinger, 1 rulletape samt
redningstæppe (aluplastfolie), skal medbringes.
3.04. Motorcyklen.__________________________________________________
Alle tohjulede motorcykler, som kan eller er indregistreres samt opfylder
færdselsstyrelsens vejledning syn af køretøjer 18.03 (Dispensationer for enduro- og trial
motorcykler) samt DMU-reglementets krav kan deltage i et enduroløb. Det er kørerens
pligt at tilse at køretøjets stand er lovlig under hele konkurrencen. Det er løbsledelsens
ret og pligt ved maskinkontrol at forhindre ulovlige maskiner i at deltage. Ved type 1
enduro skal nummerplade skal være monteret på motorcyklen under hele løbet. DMU’s
og Færdselslovens regler om udstødningsstøj skal overholdes under hele løbet.
Overtrædelse medfører udelukkelse.
Der anvendes DMU’s målemetode. (Det er ”2 m.
max metoden” som måles fra potten i 45 grader med max omdrejninger. Max 112 dB )
.
1. Ved løb i lukket terræn (type 2 enduro) kan registreringsnummerpladen
afmonteres.
Info og procedurer vedr. DMU-syn og registreringssyn på
www.dmusport.dk under OFF-TRACK – Quick links – DMU-syn
2. Ved kørsel fra alle prøver i type 1 enduro skal køreren tilse at nummerplade samt
lygter er rengjorte samt at lygter og horn fungerer.
3. Der må kun anvendes kommercielt brændstof, evt. tilsat smøremiddel (2-takt
olie)
4. Styrets mindste og største tilladte bredde er hhv. 60 og 85cm. Styrets tværstiver
/ bespændingsplade skal være forsynet med en velpolstret pude. Frie ender af
styr skal være tillukket. Evt. Håndbeskyttere skal være af splintfrit materiale.Hvis
håndbeskyttere benyttes skal disse være af splintfrit materiale.
5. Alle styrets greb (kobling, bremse etc.) skal være forsynet med kugleformede
endeknopper af mindst 16 mm diameter. Grebene må ikke nå ud forbi styrets
ender.
6. Gashåndtaget skal være selvlukkende således, at gasspjældet lukkes når gassen
slippes.
7. Motorcyklen skal være udstyret med mindst 1 motorstops knap.
8. Kæde og kædehjul skal være effektivt afskærmet så man ikke kan få hænder eller
fødder i transmissionsdelene
9. Motorcyklen skal være udstyret med for-, bag- og stoplys.’
Ved Type 1 Enduro skal lygterne fungere, ved type 2 Enduro skal lygter være
monteret med funktionen er ligegyldig.
10. Motorcyklen må være udstyret med støtteben, når den anvendes til træning og
konkurrence. Støtteben må ikke stikke udenfor motorcyklens silhuet og skal
kunne sikres med gummistrop.
3.04.1. Nummerplader.
Motorcyklen skal, udover evt. registreringsnummerplade, være forsynet med 3 synlige
nummerplader: En fremadvendt, samt en på hver side at cyklen.
:Matrix::fish:
Bundfarver på nummerplader:
Enduro A - Rød bund med hvide tal
Enduro B - Gul bund med sorte tal
Enduro 50+ - Sort bund med hvide tal
Damer - Pink med sorte tal.
Off-Road – Grøn bund med hvide tal
Nummerpladerne skal være forsynet med kørerens nummer. Køreren skal holde
nummerpladerne rene under løbet, så kontrollørerne kan læse dem. Ved nat enduro er
der kun krav om to sidenummerplader.
3.04.2. Dæk.
Der er frit dækvalg både på for- og baghjul, ref Færdselsstyrelsens vejledning om syn
18.03 – 2 Dispensation for 8.02.002 (3) om dæk. Pigdæk er tilladt til løb i perioden 1.
december til 15. marts. Løbsarrangør har mulighed for at tillade/forbyde pigdæk. Dette
skal ske i tillægsregler.
3.04.3. Service og reparation.
Type 1 løb:
I enduroløb er det ikke tilladt andre end køreren at reparere motorcyklen under løbet.
Dette gælder også i pauser. I dertil indrettede/opmærkede områder (pit / ryttergård) er
det tilladt hjælpere at påfylde brændstof, olie og kølervæske, samt at justere dæktryk og
kæde. Det er desuden tilladt hjælpere at reparere bremsesystemet. Ovennævnte service
må ikke finde sted på selve ruten, men alene på tilstødende arealer eller i
parkeringsområder i forbindelse med tidskontroller.
Det er ikke tilladt at lade et servicekøretøj følge sig på ruten.
Større dele såsom stel, motor, udstødning, affjedring og hjul må ikke udskiftes under
løbet. Løbsledelsen kan mærke disse dele i forbindelse med maskinkontrol.
Overtrædelsemedfører øjeblikkelig udelukkelse.
Type 2 løb:
Her gælder ovenstående regler ikke, dvs. alle ekstra dele og hjælp er tilladt.
Al uautoriseret kommunikation, såsom at tilkalde hjælp pr. telefon eller lignende
medfører øjeblikkelig udelukkelse. Brug af elektrisk-, trykluft- eller lignende drevet
værktøj er ikke tilladt. Undtaget er eldrevne pumper til oppumpning af dæk.
3.04.5. Miljø.
I ryttergård / Parc Fermé kan der, såfremt det er bekendtgjort i løbstilladelsen, stilles
krav om brug af miljøbakker/miljømåtter.
3.05. Ruteafmærkninger.____________________________________________
På afsnit af sporet/ruten, hvor der ikke anvendes kort eller rutebog, anvendes
markeringer i form af pile og/eller minestrimmel. Anvendes minestrimmel afmærkes
begge sider af sporet. Anvendes pile opsættes disse enten som porte, krydsede
advarsels- eller dreje pile. Opsættes der kun pile på den ene side af sporet skal der
under instruktionen gøres opmærksom på dette samt banebredden fra pilene.
3.05.1. Pilning.
Til pilning anvendes gule, orange eller røde pile. En pil skal være mindst 250 mm lang og
mindst 150 mm høj. Pilen skal være udformet som en trekant. Ved ligeudkørsel skal der
opstilles 2 pile, som danner en port køreren skal igennem. Ved ligeudkørsel over længere
stræk, kan en enkelt pil i højre side af sporet angive den retning køreren skal i. Dreje pile
opstilles umiddelbart efter en port. Der drejes før dreje pilen.
3.05.2. Bændel.
I terræn hvor pilning ikke er mulig kan der anvendes bændel til afmærkning. Bændelets
farve skal tydeligt afvige fra terrænet. Bændel anbringes i en sådan højde at det er
synligt for kørerne samt på en måde så misforståelser ikke kan opstå.
3.05.3. Beskadigelse af afmærkning.
En kører der beskadiger afmærkning kan idømmes 5 minutters straftid - medmindre
køreren umiddelbart reetablerer afmærkningen. Ved forsætlig overskridelse af
afmærkning udelukkes køreren.
3.05.4. Advarselsmærker.
Som advarsel om kommende, ikke åbenlyse farer, anvendes også pile, men her anbragt
på kryds.
3.05.5. Transportstrækninger på offentlig vej
På transportstrækninger på offentlig vej tilrådes det at der udleveres rutekort, som er
deltagernes primære vejviser. Transportstrækninger kan afmærkes med pile. Ved
instruktion vises piletype, så ingen deltagere er i tvivl. Kørere skal overholde
færdselslovens bestemmelser på transportstrækninger.
3.05.6. Indkørsel forbudt.
Dette mærke kan bruges hvor der er mulighed for fejlkørsler for at angive den vej, der
ikke må køres. Skiltet har gul bundfarve og et sort diagonalt kryds. Skiltet skal måle
mindst 250 mm x 250 mm.
3.05.7. Tidskontroller
Tidskontroller på transportstrækninger, er markeret med et gult skilt, ved mål dog et
ternet skilt, på hver side af vejen. Det er tilladt at afvente idealtid ved gult skilt. 100
meter før en tidskontrol skal anbringes et hvidt skilt eller flag. Rutekontroller må også
forekomme og skal markeres med et blåt skilt. Alle skilte skal være mindst 300 mm x
450 mm. Ved tidskontrollen skal der være et synligt ur, der viser tiden der noteres på
kontrollen
3.05.8. Start.
Startsteder (dvs. løbsstart, start på enduro- eller specialprøver) er markeret med skilt
med etapens nummer.
3.05.9. Mørke.
Ved kørsel i mørke skal alle markeringer i punkterne 05 - 05.5 være oplyste eller være af
reflekterende materialer .
3.06. Tidtagning af transportstrækning._________________________________
Tidtagning skal foregå med løbsfunktionærernes ure. Tidtagning foregår ved at køreren
får noteret sin starttid i kontrolkortet og i kontrollørernes tidsprotokol. På det angivne
tidspunkt starter køreren og når køreren kommer til den næste på ruten forekommende
tidskontrol noteres ankomsttidspunkt. Heraf udregnes den brugte tid. Der regnes kun i
hele påbegyndte minutter, dvs. starttid 10.00.00, sluttid 10.45.35 = 10.45 = køretid 45
minutter. Tidtagningen kan ske på en, i forvejen udregnet, idealtid – som ikke på nogen
måde opfordrer kørerne til at overskride færdselslovens hastighedsbestemmelser.
3.06.1. Tidtagning af enduro og specialprøver.
Tidtagning af enduro og specialprøver foregår i princippet som tidtagning af
transportstrækning, dog måles tiden i sekunder. Det er af største vigtighed at de
anvendte ure er nøjagtige. Såfremt det er muligt, skal man bruge det samme ur ved
start og mål. Der skal også her føres tidsprotokol. F.eks. starttid 10.00.00, sluttid
10.45.35 = køretid 45 min. 35 sek.
3.07. Startkommando.____________________________________________________
Ved løbsstart samt ved start på enduro og specialprøver startes der på starters
kommando. 30 sek. før tid siger starteren ”30 sekunder”, derefter ”10 sekunder” og
tæller til sidst ned ”5-4-3- 2-. 1 - kør”. Konstaterer starteren tyvstart noteres det i
tidsprotokollen. Køreren skal umiddelbart efter kør kommandoen er givet køre frem i
ruten. Ved startprøver skal køreren trække ud af startzonen, hvis det ikke er lykkedes at
starte indenfor 60 sekunder. Anden startmetode kan benyttes hvis det er angivet i
løbstilladelsen . Dette kan desuden meddeles ved instruktionsmødet.
3.07.1. Startinterval.
Der startes med et interval på minimum 30 sekunder. Der startes enkeltvist, afpasset
efter løbets og prøvens karakter. Der må kun startes på hele/halve minuttal.
3.07.2. Langdistance- og hold enduro.
Ved langdistance og hold enduro kan der startes flere ad gangen såfremt alle følgende 3
betingelser er opfyldt: l) Løbesdistancen skal være mindst 10.000 m lang. 2) den
samlede køretid overstiger 2 timer. 3) Starten foregår med standset motor.
3.07.3. Reference ur.
Løbslederen har pligt til at ophænge et reference ur ved startstedet. Løbets øvrige ure
synkroniseres efter referenceuret.
3.08. Pointberegning._____________________________________________________
For enduro beregnes hver køres samlede køretid for hele løbet og den, der har mindst
samlet køretid vinder, næstlaveste nummer to osv. Pointskala skala. 25, 22, 20, 18, 16,
15, 14, 13, 12, 11 , 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1. I tilfælde af pointlighed, er flest opnåede
l. pladser udslagsgivende. Hvis der stadig er pointlighed, er det flest 2. pladser osv.
3.08.1. Beregning enduro- og specialprøver.
Ved disse prøver beregnes tiden som den forbrugte tid på det antal omgange køreren
skal gennemkøre prøven.
Ved to- eller flerdages løb kan en udgået/udelukket kører starte dagen efter. Resultat
beregnes separat for hver enkelt dag.
3.08.2. Beregning af transportstrækning.
Hvis der anvendes tidsberegning for transportstrækning beregnes 60 strafsekunder for
hvert påbegyndt minut køreren er kommet for sent eller tidligt til åbne tidskontrol. Hvis
løbsledelsen konstaterer at en deltager har kørt uforsvarligt eller uden at vise hensyn,
kan deltageren udelukkes fra løbet.
3.08.3. Protest og respittid.
Løbsarrangør fastsætter protesttid (typisk 15 - 30 minutter) efter resultatets
offentliggørelse. Arrangøren har 72 timer fra løbets afslutning, til at efterregne alle
resultater, og har pligt til, hvis der er rettelser, at meddele de berørte parter dette pr.
brev senest en uge efter løbet.
3.08.4. Respittid.
Der kan for et enduro være en respittid, der er den maksimale forsinkelse en kører må
have på en transportstrækning, og endurostrækning eller på hele løbet. Hvis respittiden
overskrides udgår køreren. Respittid fastsættes af løbsarrangøren. Kun ved enighed
mellem dommer og løbsarrangøren kan respittid suspenderes.
3.08.5. Protokol/kontrolkort.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem protokoller og kontrolkort er det tiden i
protokollen, der tæller Såfremt arrangøren ønsker dette, kan kontrolkort udelades.
Hvis der anvendes kontrolkort skal disse være vandfaste.
3.09. Præmieoverrækning.________________________________________________
Præmieoverrækning finder sted efter protesttids udløb og færdigbehandling af eventuelle
protester.
For dagen præmieres nr. 1, 2, og 3 i hver klasse.
3.10. Klasseinddeling.____________________________________________________
Der køres i 5 enduro klasser:
1. Enduro A
2. Enduro B
3. 50+
4. Damer
5. Off-Road klasse ( Se Bilag 1 sidst i reglementet )
Enduro B og Enduro 50+, Damer samt Off-road kører 66% af det antal omgange / den
tid Enduro A kører på de enkelte prøver.
Nye kørere har mulighed for at deltage i valgfri klasse i kørerens første løb i sæsonen.
3.10.1. Op- og nedrykningsregler.
De sidst placerede kan rykke ned i Enduro B, hvis vedkommende ønsker dette, og det
samtidig godkendes af sportsudvalget.
De to første kørere i Enduro B rykker automatisk op i Enduro A
3.10.2.Startnumre.
Fast Startnummer tildeles efter forrige sæsons placering:
Vinder Enduro A får nr. 1 – osv. Nye Enduro A kørere tildeles startnummer fra nr. 60.
Vinder Enduro B og nr, 2 oprykkes til Enduro A og tildeles startnummer 58 og 59.
Nr. 3 i Enduro B tildeles startnummer 103 – osv. Efter forrige sæsons placering. Nye
Enduro B kørere tildeles startnummer fra nr. 160.
Enduro 50+ tildeles startnummer 201 og opefter, efter forrige sæsons placering.
Startnumre for kommende sæson offentliggøres senest 31. december.
:|
OBS. DMCU/DORMCK kører med deres licensnummer
3.11. Danmarksmesterskab. __________________________________________
DM afvikles hvert år, som åbent mesterskab for alle danske og nordiske kørere, i Enduro
A / Enduro B. / 50+ / Dame og Off-road. DM afgøres ved et antal tællende afdelinger.
DM kan afholdes hvor national licens er gældende.
3.12. Løbsledelse.__________________________________________________
Et Enduroløb ledes af en official med mindst licens Stævneleder. Det er stævnelederens
pligt at kontrollere at der:
1. Der foreligger en løbstilladelse fra DMU.
2. Der foreligger en tilladelse til arrangementet fra politi samt berørte lodsejere.
3. Resultatlister skal indsendes til DMU senest 1 uge efter løbets afslutning eller
udleveres til dommeren efter præmieuddeling.
4. Efterse at der ikke sker brud på miljøbeskyttelsesloven.
3.12.1 Særligt for kørere der optræder som stævneleder i egen klub.
Én kører kan få gennemsnitssnitberegnet point til sit eget løb som arrangør. ( altså hvor
han på grund ad rollen som stævneleder ikke kan deltage ) Navnet skal offentliggøres
samtidig med at løbet ”frigives” for tilmelding. Point regnes ud når året er omme, som
gennemsnit af alle årets andre DM afdelinger, også dem vedkommende evt. ikke har
deltaget i
3.13. Førstehjælp.__________________________________________________
Det er enhver kørers pligt at stoppe op, hvis man på ruten ser en anden kører der er
kommet til skade, og, om fornødent, blive ved den tilskadekomne og yde
førstehjælp/bistand til der er skaffet yderligere hjælp. Tidstab ved ophold hos skadet
opgives til stævneleder. Det er stævnelederens opgave at vurdere og godskrive den
tabte tid.
3.14. Samkørselsaftale med DMCU ( Dormck) ____________________________
Der er aftalt mulighed for DMCU Enduro køreres deltagelse i DMU Enduro stævner, og
omvendt tillades DMU Enduro kørere at deltage i DMCU Enduro stævner. DMCU kørere
skal overholde alle punkter i DMUs Enduro reglement, dog undtaget paragraf 3.03, DMCU
kørere skal kunne fremvise gyldig DMCU Enduro Licens.
Samkørselsaftalen åbner ligeledes mulighed for at arrangere DM afdelinger i en samlet
serie afviklet i begge unioner, Selve Danmarksmesterskabstitlen er dog en officiel DMU
titel og kan således udvikles til et DIF mesterskab.
De nærmere betingelser for samkørsel aftales og godkendes hvert år inden udgangen af
December, af repræsentanter fra SK Off-Track og repræsentanter for DMCU. Aftalen
offentliggøres på www.dmusport,dk og vedlægges DMUs Enduro reglementet som bilag.
BILAG 1: Definition af maskiner til Off Road klassen:
Typiske maskiner til Off Road klassen vil være:
XT + TT fra Yamaha
XL + XR fra Honda
DR fra Suzuki
KLR fra Kawasaki
LC4 fra KTM
I Off Road klassen kan man IKKE stille op på en ”prof” endurocykel eller Motocrosscykel
af enhver art. En ”Prof” endurocykel er hvad der svarer til:
EXC modellerne fra KTM
CRF-X modellerne fra Honda
WR-F modellerne fra Yamaha
FE + TE modellerne fra Husaberg
RR modellerne fra Beta
EC modellerne fra Gas Gas
CRE modellerne fra HM
Nogle af KLX modellerne fra Kawasaki
Nogle af RM-Z modellerne fra Suzuki
TE + WR modellerne fra Husqvarna
Alle modeller kan naturligvis ikke nævnes, men enhver ved – eller kan få det at vide af
enduroudvalgene hos DORMCK eller DMU Off Track – om hans Cykel er defineres som
”Prof” enduro eller ej.
Ved tvivl tages udgangspunkt i KG / HK forholdet. En hard core enduro ged vejer typisk
105 til 115 kg og yder 35 til 55 hypper alt efter kubik og 2 – eller 4 takt. Det giver ca. 2
til 3 KG pr. HK.
Derfor vil alt med et forhold 3,5 KG og derover pr. HK være at betragte som Off Road.
Enkelte store maskiner som Honda XR650R, en gammel (og let) Yamaha TT600:?:fish:, en KTM
690, eller en KTM Adv. 990 kan fremvise tal UNDER 3 KG pr. HK, men de skal betragtes
som Off Road alligevel, da den høje vægt og/eller ringere affjedring tager fordelen fra
dem. Alt over 150 KG er Off Road.
I praksis er det Enduroudvalgene hos DMU Off Track og DORMCK som skal godkende ved
tvivl.
På løbsdagen er det suverænt arrangøren der tager beslutningen, hvis tvivl.
HUSK at Off Road SKAL oplyse hvilken maskine de stiller op på ved tilmelding.
Baggrundsfarve og tal til Off Road: Grøn bund med hvide tal.
:[
Tillæg til enduro reglement vedr.
DAM Cross Country og DAM Junior enduro.
Ved enduro DM løbene i 2011, lavet i fællesskab mellem DMCU og DMU, vil der ved de løb arrangeret under DMCU være 2 nye klasser, hvor man som DMCU cross kører kan deltage i DAM mesterskab. Det bliver foreløbig følgende 4 løb:
Bryrup enduro 19/3
Billund enduro 2/4
Børkop enduro 27/8
Brande enduro 30/10
Cross Country:
Maxi kørere på cross maskiner. Ingen lygtekrav. Støjkrav 112 dB, som enduromaskiner. Dette er MEGET vigtigt at overholde. DMCU cross licens påkrævet. Bundfarve og tal på 3 sider. Valgfrit farvevalg.
Junior enduro:
Mini kørere fra 12 til 15 år. Man må køre med hele sæsonen det år man fylder. Man kan altså køre med i 4 år. Støjkrav 112 dB, som enduromaskiner. Dette er MEGET vigtigt at overholde. DMCU cross licens påkrævet. Hver kører SKAL have en voksen med ved løbet. Frit valg af bundfarve og tal.
Ellers er DMCU reglement gældende for de 2 klasser.
og så skal der flænses:Matrix:
Gældende fra sæsonstart 2011
God læsning, det er jo kørenes pligt at gennemlæse reglementet
Der er masser af ændringer til 2011!
Bla. nye klasser, 50+ og Cross-country mm.
OBS. Det nye enduroreglement er nu ens for DMU og DMCU, dog med tilføjelser vedr. DAM Junior og DAM Cross-country
offroadisk
Mads
Enduroreglement 2011
Enduro
3.01. Formål. ____________________________________________________
Formålet med dette regelsæt er af definere rammerne for afholdelse af enduroløb i
Danmark. Endvidere skal endurosporten være med til at højne standarden blandt
motorcyklister ved at opøve deres kørefærdighed under skiftende forhold.
3.01.1. Enduroløb.
Et enduroløb afgøres primært af deltagernes evne til, på tid og med bibeholdt funktion på
deres motorcykler, at gennemkøre en, senest før starten, tilkendegivet og markeret
strækning.
3.02. Opbygning af løb.____________________________________________
Enduroløb inddeles i Type 1 og Type 2.
Type 1, Dansk Enduro, er et løb med transportstrækninger og specialstrækninger.
Startformen er enkeltstart.
Type 2, Enduro Special/Enduro omgangsløb, er en løbstype hvor der køres en eller flere
omgange på en lukket bane, med samlet eller enkeltstart.
Et Type 1 løb kan vilkårligt sammensættes af nedenstående prøve-/strækningstyper.
3.02.1. Enduroprøve.
En enduroprøve er en strækning der er lagt i terræn. Enduroprøver køres alene på lukket
område, der er afspærret således at uvedkommende ikke forvilder sig ind på prøven.
Der startes på starters kommando med gående motor og forhjulet på startlinjen. Der
gives straftid for tyvstart. Straftiden er 60 sekunder medmindre andet oplyses til
slutinstruktionen.
Målet skal være tydeligt markeret. Såfremt der er opmærket stopzone skal køreren
standse i denne.
Enduroprøver er markeret med pile og/eller minestrimler. Enduroprøver skal være
markeret så tydeligt at fejlkørsel må anses for udelukket.
Der startes med forud oplyst interval og kørere, der bliver indhentet, skal give plads til
overhaling. Det er ikke tilladt at modtage fremmed hjælp på en prøve eller strækning.
Overstiger en Enduroprøve 3 km kan der være zoneinddelinger af hensyn til eventuelle
tilskadekomne og rapportering om uheldsposition.
Nat Enduroprøve, hvis der køres Natprøver, skal kørerne have gennemkørt prøven i
dagtimerne, denne gennemkørsel er obligatorisk for alle kørere.
3.02.2. Specialprøver.
::Ekstremprøver:
En bane på ca. 2-5 km med forhindringer. Skal køres på tid.
::Markprøver:
En bane afmærket med bændel, ca. 2-10 km lang. Skal køres på tid.
::Crossprøver:
Køres på crossbane. Skal køres på tid.
3.02.3. Transportstrækning.
En transportstrækning er en strækning mellem de øvrige specialprøver. Der kan køres på
idealtid, der skal være så vel afmålt, at alle uden problemer og med mulighed for
nødvendig tankning og service kan overholde den afstukne idealtid. Transportstrækning
køres efter rutebog, kortudklip, opsatte skilte eller en kombination af disse. Hastighed
tilpasses gældende færdselsregler.
3.02.4. Gennemkørsel af prøver.
Alle kørere gennemkører samme spor på en prøve. En prøve kan, hvis gennemkørsel er
umulig, omlægges under et løb. Denne omlægning kan alene ske af stævneleder, med
dommers accept og med tilbørlig hensyntagen til løbets afvikling og deltagerne.
3.02.5. Parc Fermé.
Før start sættes motorcyklerne i Parc Fermé, når de har passeret maskinkontrollen.
Køreren kan først afhente motorcyklen 10 minutter før starttidspunktet. Der kan i
løbstilladelsen fastsættes det seneste tidspunkt for anbringelse i Parc Fermé. For sent
anbringelse medfører strafpoint som transportstrækning.
Parc Fermé er ikke obligatorisk, men ønskeligt i enduroløb. Det er ikke tilladt at reparere
og udføre service i Parc Fermé.
3.03. Deltagere. ___________________________________________________
Alle kan deltage i enduro, hvis de er i besiddelse af et endurolicens, Motorcykelkørekort
er endvidere påkrævet i Type 1 Enduro med transportstrækninger på offentlig vej. Begge
dele skal, på forlangende, fremvises ved maskinkontrol eller ved tilmelding på dagen.
3.03.1. Påklædning.
Deltagerne i enduroløb skal bære en af DMU godkendt hjelmtype. Der skal bæres bukser
af en god og rivefast kvalitet. Der anvendes støvler som i motocross. Desuden anvendes
handsker, samt langærmet trøje. Knæbeskytter, godkendt rygbeskytter, samt
skulderbeskytter, er påbudt. Skulderbeskyttere skal bæres under en trøje.
3.03.2. Øvrige udrustning.
Førstehjælpspakke, min. indeholdende 2 kompresforbindinger, 1 rulletape samt
redningstæppe (aluplastfolie), skal medbringes.
3.04. Motorcyklen.__________________________________________________
Alle tohjulede motorcykler, som kan eller er indregistreres samt opfylder
færdselsstyrelsens vejledning syn af køretøjer 18.03 (Dispensationer for enduro- og trial
motorcykler) samt DMU-reglementets krav kan deltage i et enduroløb. Det er kørerens
pligt at tilse at køretøjets stand er lovlig under hele konkurrencen. Det er løbsledelsens
ret og pligt ved maskinkontrol at forhindre ulovlige maskiner i at deltage. Ved type 1
enduro skal nummerplade skal være monteret på motorcyklen under hele løbet. DMU’s
og Færdselslovens regler om udstødningsstøj skal overholdes under hele løbet.
Overtrædelse medfører udelukkelse.
Der anvendes DMU’s målemetode. (Det er ”2 m.
max metoden” som måles fra potten i 45 grader med max omdrejninger. Max 112 dB )
.
1. Ved løb i lukket terræn (type 2 enduro) kan registreringsnummerpladen
afmonteres.
Info og procedurer vedr. DMU-syn og registreringssyn på
www.dmusport.dk under OFF-TRACK – Quick links – DMU-syn
2. Ved kørsel fra alle prøver i type 1 enduro skal køreren tilse at nummerplade samt
lygter er rengjorte samt at lygter og horn fungerer.
3. Der må kun anvendes kommercielt brændstof, evt. tilsat smøremiddel (2-takt
olie)
4. Styrets mindste og største tilladte bredde er hhv. 60 og 85cm. Styrets tværstiver
/ bespændingsplade skal være forsynet med en velpolstret pude. Frie ender af
styr skal være tillukket. Evt. Håndbeskyttere skal være af splintfrit materiale.Hvis
håndbeskyttere benyttes skal disse være af splintfrit materiale.
5. Alle styrets greb (kobling, bremse etc.) skal være forsynet med kugleformede
endeknopper af mindst 16 mm diameter. Grebene må ikke nå ud forbi styrets
ender.
6. Gashåndtaget skal være selvlukkende således, at gasspjældet lukkes når gassen
slippes.
7. Motorcyklen skal være udstyret med mindst 1 motorstops knap.
8. Kæde og kædehjul skal være effektivt afskærmet så man ikke kan få hænder eller
fødder i transmissionsdelene
9. Motorcyklen skal være udstyret med for-, bag- og stoplys.’
Ved Type 1 Enduro skal lygterne fungere, ved type 2 Enduro skal lygter være
monteret med funktionen er ligegyldig.
10. Motorcyklen må være udstyret med støtteben, når den anvendes til træning og
konkurrence. Støtteben må ikke stikke udenfor motorcyklens silhuet og skal
kunne sikres med gummistrop.
3.04.1. Nummerplader.
Motorcyklen skal, udover evt. registreringsnummerplade, være forsynet med 3 synlige
nummerplader: En fremadvendt, samt en på hver side at cyklen.
:Matrix::fish:
Bundfarver på nummerplader:
Enduro A - Rød bund med hvide tal
Enduro B - Gul bund med sorte tal
Enduro 50+ - Sort bund med hvide tal
Damer - Pink med sorte tal.
Off-Road – Grøn bund med hvide tal
Nummerpladerne skal være forsynet med kørerens nummer. Køreren skal holde
nummerpladerne rene under løbet, så kontrollørerne kan læse dem. Ved nat enduro er
der kun krav om to sidenummerplader.
3.04.2. Dæk.
Der er frit dækvalg både på for- og baghjul, ref Færdselsstyrelsens vejledning om syn
18.03 – 2 Dispensation for 8.02.002 (3) om dæk. Pigdæk er tilladt til løb i perioden 1.
december til 15. marts. Løbsarrangør har mulighed for at tillade/forbyde pigdæk. Dette
skal ske i tillægsregler.
3.04.3. Service og reparation.
Type 1 løb:
I enduroløb er det ikke tilladt andre end køreren at reparere motorcyklen under løbet.
Dette gælder også i pauser. I dertil indrettede/opmærkede områder (pit / ryttergård) er
det tilladt hjælpere at påfylde brændstof, olie og kølervæske, samt at justere dæktryk og
kæde. Det er desuden tilladt hjælpere at reparere bremsesystemet. Ovennævnte service
må ikke finde sted på selve ruten, men alene på tilstødende arealer eller i
parkeringsområder i forbindelse med tidskontroller.
Det er ikke tilladt at lade et servicekøretøj følge sig på ruten.
Større dele såsom stel, motor, udstødning, affjedring og hjul må ikke udskiftes under
løbet. Løbsledelsen kan mærke disse dele i forbindelse med maskinkontrol.
Overtrædelsemedfører øjeblikkelig udelukkelse.
Type 2 løb:
Her gælder ovenstående regler ikke, dvs. alle ekstra dele og hjælp er tilladt.
Al uautoriseret kommunikation, såsom at tilkalde hjælp pr. telefon eller lignende
medfører øjeblikkelig udelukkelse. Brug af elektrisk-, trykluft- eller lignende drevet
værktøj er ikke tilladt. Undtaget er eldrevne pumper til oppumpning af dæk.
3.04.5. Miljø.
I ryttergård / Parc Fermé kan der, såfremt det er bekendtgjort i løbstilladelsen, stilles
krav om brug af miljøbakker/miljømåtter.
3.05. Ruteafmærkninger.____________________________________________
På afsnit af sporet/ruten, hvor der ikke anvendes kort eller rutebog, anvendes
markeringer i form af pile og/eller minestrimmel. Anvendes minestrimmel afmærkes
begge sider af sporet. Anvendes pile opsættes disse enten som porte, krydsede
advarsels- eller dreje pile. Opsættes der kun pile på den ene side af sporet skal der
under instruktionen gøres opmærksom på dette samt banebredden fra pilene.
3.05.1. Pilning.
Til pilning anvendes gule, orange eller røde pile. En pil skal være mindst 250 mm lang og
mindst 150 mm høj. Pilen skal være udformet som en trekant. Ved ligeudkørsel skal der
opstilles 2 pile, som danner en port køreren skal igennem. Ved ligeudkørsel over længere
stræk, kan en enkelt pil i højre side af sporet angive den retning køreren skal i. Dreje pile
opstilles umiddelbart efter en port. Der drejes før dreje pilen.
3.05.2. Bændel.
I terræn hvor pilning ikke er mulig kan der anvendes bændel til afmærkning. Bændelets
farve skal tydeligt afvige fra terrænet. Bændel anbringes i en sådan højde at det er
synligt for kørerne samt på en måde så misforståelser ikke kan opstå.
3.05.3. Beskadigelse af afmærkning.
En kører der beskadiger afmærkning kan idømmes 5 minutters straftid - medmindre
køreren umiddelbart reetablerer afmærkningen. Ved forsætlig overskridelse af
afmærkning udelukkes køreren.
3.05.4. Advarselsmærker.
Som advarsel om kommende, ikke åbenlyse farer, anvendes også pile, men her anbragt
på kryds.
3.05.5. Transportstrækninger på offentlig vej
På transportstrækninger på offentlig vej tilrådes det at der udleveres rutekort, som er
deltagernes primære vejviser. Transportstrækninger kan afmærkes med pile. Ved
instruktion vises piletype, så ingen deltagere er i tvivl. Kørere skal overholde
færdselslovens bestemmelser på transportstrækninger.
3.05.6. Indkørsel forbudt.
Dette mærke kan bruges hvor der er mulighed for fejlkørsler for at angive den vej, der
ikke må køres. Skiltet har gul bundfarve og et sort diagonalt kryds. Skiltet skal måle
mindst 250 mm x 250 mm.
3.05.7. Tidskontroller
Tidskontroller på transportstrækninger, er markeret med et gult skilt, ved mål dog et
ternet skilt, på hver side af vejen. Det er tilladt at afvente idealtid ved gult skilt. 100
meter før en tidskontrol skal anbringes et hvidt skilt eller flag. Rutekontroller må også
forekomme og skal markeres med et blåt skilt. Alle skilte skal være mindst 300 mm x
450 mm. Ved tidskontrollen skal der være et synligt ur, der viser tiden der noteres på
kontrollen
3.05.8. Start.
Startsteder (dvs. løbsstart, start på enduro- eller specialprøver) er markeret med skilt
med etapens nummer.
3.05.9. Mørke.
Ved kørsel i mørke skal alle markeringer i punkterne 05 - 05.5 være oplyste eller være af
reflekterende materialer .
3.06. Tidtagning af transportstrækning._________________________________
Tidtagning skal foregå med løbsfunktionærernes ure. Tidtagning foregår ved at køreren
får noteret sin starttid i kontrolkortet og i kontrollørernes tidsprotokol. På det angivne
tidspunkt starter køreren og når køreren kommer til den næste på ruten forekommende
tidskontrol noteres ankomsttidspunkt. Heraf udregnes den brugte tid. Der regnes kun i
hele påbegyndte minutter, dvs. starttid 10.00.00, sluttid 10.45.35 = 10.45 = køretid 45
minutter. Tidtagningen kan ske på en, i forvejen udregnet, idealtid – som ikke på nogen
måde opfordrer kørerne til at overskride færdselslovens hastighedsbestemmelser.
3.06.1. Tidtagning af enduro og specialprøver.
Tidtagning af enduro og specialprøver foregår i princippet som tidtagning af
transportstrækning, dog måles tiden i sekunder. Det er af største vigtighed at de
anvendte ure er nøjagtige. Såfremt det er muligt, skal man bruge det samme ur ved
start og mål. Der skal også her føres tidsprotokol. F.eks. starttid 10.00.00, sluttid
10.45.35 = køretid 45 min. 35 sek.
3.07. Startkommando.____________________________________________________
Ved løbsstart samt ved start på enduro og specialprøver startes der på starters
kommando. 30 sek. før tid siger starteren ”30 sekunder”, derefter ”10 sekunder” og
tæller til sidst ned ”5-4-3- 2-. 1 - kør”. Konstaterer starteren tyvstart noteres det i
tidsprotokollen. Køreren skal umiddelbart efter kør kommandoen er givet køre frem i
ruten. Ved startprøver skal køreren trække ud af startzonen, hvis det ikke er lykkedes at
starte indenfor 60 sekunder. Anden startmetode kan benyttes hvis det er angivet i
løbstilladelsen . Dette kan desuden meddeles ved instruktionsmødet.
3.07.1. Startinterval.
Der startes med et interval på minimum 30 sekunder. Der startes enkeltvist, afpasset
efter løbets og prøvens karakter. Der må kun startes på hele/halve minuttal.
3.07.2. Langdistance- og hold enduro.
Ved langdistance og hold enduro kan der startes flere ad gangen såfremt alle følgende 3
betingelser er opfyldt: l) Løbesdistancen skal være mindst 10.000 m lang. 2) den
samlede køretid overstiger 2 timer. 3) Starten foregår med standset motor.
3.07.3. Reference ur.
Løbslederen har pligt til at ophænge et reference ur ved startstedet. Løbets øvrige ure
synkroniseres efter referenceuret.
3.08. Pointberegning._____________________________________________________
For enduro beregnes hver køres samlede køretid for hele løbet og den, der har mindst
samlet køretid vinder, næstlaveste nummer to osv. Pointskala skala. 25, 22, 20, 18, 16,
15, 14, 13, 12, 11 , 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1. I tilfælde af pointlighed, er flest opnåede
l. pladser udslagsgivende. Hvis der stadig er pointlighed, er det flest 2. pladser osv.
3.08.1. Beregning enduro- og specialprøver.
Ved disse prøver beregnes tiden som den forbrugte tid på det antal omgange køreren
skal gennemkøre prøven.
Ved to- eller flerdages løb kan en udgået/udelukket kører starte dagen efter. Resultat
beregnes separat for hver enkelt dag.
3.08.2. Beregning af transportstrækning.
Hvis der anvendes tidsberegning for transportstrækning beregnes 60 strafsekunder for
hvert påbegyndt minut køreren er kommet for sent eller tidligt til åbne tidskontrol. Hvis
løbsledelsen konstaterer at en deltager har kørt uforsvarligt eller uden at vise hensyn,
kan deltageren udelukkes fra løbet.
3.08.3. Protest og respittid.
Løbsarrangør fastsætter protesttid (typisk 15 - 30 minutter) efter resultatets
offentliggørelse. Arrangøren har 72 timer fra løbets afslutning, til at efterregne alle
resultater, og har pligt til, hvis der er rettelser, at meddele de berørte parter dette pr.
brev senest en uge efter løbet.
3.08.4. Respittid.
Der kan for et enduro være en respittid, der er den maksimale forsinkelse en kører må
have på en transportstrækning, og endurostrækning eller på hele løbet. Hvis respittiden
overskrides udgår køreren. Respittid fastsættes af løbsarrangøren. Kun ved enighed
mellem dommer og løbsarrangøren kan respittid suspenderes.
3.08.5. Protokol/kontrolkort.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem protokoller og kontrolkort er det tiden i
protokollen, der tæller Såfremt arrangøren ønsker dette, kan kontrolkort udelades.
Hvis der anvendes kontrolkort skal disse være vandfaste.
3.09. Præmieoverrækning.________________________________________________
Præmieoverrækning finder sted efter protesttids udløb og færdigbehandling af eventuelle
protester.
For dagen præmieres nr. 1, 2, og 3 i hver klasse.
3.10. Klasseinddeling.____________________________________________________
Der køres i 5 enduro klasser:
1. Enduro A
2. Enduro B
3. 50+
4. Damer
5. Off-Road klasse ( Se Bilag 1 sidst i reglementet )
Enduro B og Enduro 50+, Damer samt Off-road kører 66% af det antal omgange / den
tid Enduro A kører på de enkelte prøver.
Nye kørere har mulighed for at deltage i valgfri klasse i kørerens første løb i sæsonen.
3.10.1. Op- og nedrykningsregler.
De sidst placerede kan rykke ned i Enduro B, hvis vedkommende ønsker dette, og det
samtidig godkendes af sportsudvalget.
De to første kørere i Enduro B rykker automatisk op i Enduro A
3.10.2.Startnumre.
Fast Startnummer tildeles efter forrige sæsons placering:
Vinder Enduro A får nr. 1 – osv. Nye Enduro A kørere tildeles startnummer fra nr. 60.
Vinder Enduro B og nr, 2 oprykkes til Enduro A og tildeles startnummer 58 og 59.
Nr. 3 i Enduro B tildeles startnummer 103 – osv. Efter forrige sæsons placering. Nye
Enduro B kørere tildeles startnummer fra nr. 160.
Enduro 50+ tildeles startnummer 201 og opefter, efter forrige sæsons placering.
Startnumre for kommende sæson offentliggøres senest 31. december.
:|OBS. DMCU/DORMCK kører med deres licensnummer
3.11. Danmarksmesterskab. __________________________________________
DM afvikles hvert år, som åbent mesterskab for alle danske og nordiske kørere, i Enduro
A / Enduro B. / 50+ / Dame og Off-road. DM afgøres ved et antal tællende afdelinger.
DM kan afholdes hvor national licens er gældende.
3.12. Løbsledelse.__________________________________________________
Et Enduroløb ledes af en official med mindst licens Stævneleder. Det er stævnelederens
pligt at kontrollere at der:
1. Der foreligger en løbstilladelse fra DMU.
2. Der foreligger en tilladelse til arrangementet fra politi samt berørte lodsejere.
3. Resultatlister skal indsendes til DMU senest 1 uge efter løbets afslutning eller
udleveres til dommeren efter præmieuddeling.
4. Efterse at der ikke sker brud på miljøbeskyttelsesloven.
3.12.1 Særligt for kørere der optræder som stævneleder i egen klub.
Én kører kan få gennemsnitssnitberegnet point til sit eget løb som arrangør. ( altså hvor
han på grund ad rollen som stævneleder ikke kan deltage ) Navnet skal offentliggøres
samtidig med at løbet ”frigives” for tilmelding. Point regnes ud når året er omme, som
gennemsnit af alle årets andre DM afdelinger, også dem vedkommende evt. ikke har
deltaget i
3.13. Førstehjælp.__________________________________________________
Det er enhver kørers pligt at stoppe op, hvis man på ruten ser en anden kører der er
kommet til skade, og, om fornødent, blive ved den tilskadekomne og yde
førstehjælp/bistand til der er skaffet yderligere hjælp. Tidstab ved ophold hos skadet
opgives til stævneleder. Det er stævnelederens opgave at vurdere og godskrive den
tabte tid.
3.14. Samkørselsaftale med DMCU ( Dormck) ____________________________
Der er aftalt mulighed for DMCU Enduro køreres deltagelse i DMU Enduro stævner, og
omvendt tillades DMU Enduro kørere at deltage i DMCU Enduro stævner. DMCU kørere
skal overholde alle punkter i DMUs Enduro reglement, dog undtaget paragraf 3.03, DMCU
kørere skal kunne fremvise gyldig DMCU Enduro Licens.
Samkørselsaftalen åbner ligeledes mulighed for at arrangere DM afdelinger i en samlet
serie afviklet i begge unioner, Selve Danmarksmesterskabstitlen er dog en officiel DMU
titel og kan således udvikles til et DIF mesterskab.
De nærmere betingelser for samkørsel aftales og godkendes hvert år inden udgangen af
December, af repræsentanter fra SK Off-Track og repræsentanter for DMCU. Aftalen
offentliggøres på www.dmusport,dk og vedlægges DMUs Enduro reglementet som bilag.
BILAG 1: Definition af maskiner til Off Road klassen:
Typiske maskiner til Off Road klassen vil være:
XT + TT fra Yamaha
XL + XR fra Honda
DR fra Suzuki
KLR fra Kawasaki
LC4 fra KTM
I Off Road klassen kan man IKKE stille op på en ”prof” endurocykel eller Motocrosscykel
af enhver art. En ”Prof” endurocykel er hvad der svarer til:
EXC modellerne fra KTM
CRF-X modellerne fra Honda
WR-F modellerne fra Yamaha
FE + TE modellerne fra Husaberg
RR modellerne fra Beta
EC modellerne fra Gas Gas
CRE modellerne fra HM
Nogle af KLX modellerne fra Kawasaki
Nogle af RM-Z modellerne fra Suzuki
TE + WR modellerne fra Husqvarna
Alle modeller kan naturligvis ikke nævnes, men enhver ved – eller kan få det at vide af
enduroudvalgene hos DORMCK eller DMU Off Track – om hans Cykel er defineres som
”Prof” enduro eller ej.
Ved tvivl tages udgangspunkt i KG / HK forholdet. En hard core enduro ged vejer typisk
105 til 115 kg og yder 35 til 55 hypper alt efter kubik og 2 – eller 4 takt. Det giver ca. 2
til 3 KG pr. HK.
Derfor vil alt med et forhold 3,5 KG og derover pr. HK være at betragte som Off Road.
Enkelte store maskiner som Honda XR650R, en gammel (og let) Yamaha TT600:?:fish:, en KTM
690, eller en KTM Adv. 990 kan fremvise tal UNDER 3 KG pr. HK, men de skal betragtes
som Off Road alligevel, da den høje vægt og/eller ringere affjedring tager fordelen fra
dem. Alt over 150 KG er Off Road.
I praksis er det Enduroudvalgene hos DMU Off Track og DORMCK som skal godkende ved
tvivl.
På løbsdagen er det suverænt arrangøren der tager beslutningen, hvis tvivl.
HUSK at Off Road SKAL oplyse hvilken maskine de stiller op på ved tilmelding.
Baggrundsfarve og tal til Off Road: Grøn bund med hvide tal.
:[Tillæg til enduro reglement vedr.
DAM Cross Country og DAM Junior enduro.
Ved enduro DM løbene i 2011, lavet i fællesskab mellem DMCU og DMU, vil der ved de løb arrangeret under DMCU være 2 nye klasser, hvor man som DMCU cross kører kan deltage i DAM mesterskab. Det bliver foreløbig følgende 4 løb:
Bryrup enduro 19/3
Billund enduro 2/4
Børkop enduro 27/8
Brande enduro 30/10
Cross Country:
Maxi kørere på cross maskiner. Ingen lygtekrav. Støjkrav 112 dB, som enduromaskiner. Dette er MEGET vigtigt at overholde. DMCU cross licens påkrævet. Bundfarve og tal på 3 sider. Valgfrit farvevalg.
Junior enduro:
Mini kørere fra 12 til 15 år. Man må køre med hele sæsonen det år man fylder. Man kan altså køre med i 4 år. Støjkrav 112 dB, som enduromaskiner. Dette er MEGET vigtigt at overholde. DMCU cross licens påkrævet. Hver kører SKAL have en voksen med ved løbet. Frit valg af bundfarve og tal.
Ellers er DMCU reglement gældende for de 2 klasser.
og så skal der flænses:Matrix:
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- madsformand
- Posts: 438
- Thanks:
- Karma:
13 år 7 måneder siden #2
af madsformand
Besvaret af madsformand på emne Enduroreglement 2011
:)Så er det satme klar!!:Matrix:
Gældende fra sæsonstart 2011
God læsning, det er jo kørenes pligt at gennemlæse reglementet
Der er masser af ændringer til 2011!
Bla. nye klasser, 50+ og Cross-country mm.
OBS. Det nye enduroreglement er nu ens for DMU og DMCU, dog med tilføjelser vedr. DAM Junior og DAM Cross-country
offroadisk
Mads
Enduroreglement 2011
Enduro
3.01. Formål. ____________________________________________________
Formålet med dette regelsæt er af definere rammerne for afholdelse af enduroløb i
Danmark. Endvidere skal endurosporten være med til at højne standarden blandt
motorcyklister ved at opøve deres kørefærdighed under skiftende forhold.
3.01.1. Enduroløb.
Et enduroløb afgøres primært af deltagernes evne til, på tid og med bibeholdt funktion på
deres motorcykler, at gennemkøre en, senest før starten, tilkendegivet og markeret
strækning.
3.02. Opbygning af løb.____________________________________________
Enduroløb inddeles i Type 1 og Type 2.
Type 1, Dansk Enduro, er et løb med transportstrækninger og specialstrækninger.
Startformen er enkeltstart.
Type 2, Enduro Special/Enduro omgangsløb, er en løbstype hvor der køres en eller flere
omgange på en lukket bane, med samlet eller enkeltstart.
Et Type 1 løb kan vilkårligt sammensættes af nedenstående prøve-/strækningstyper.
3.02.1. Enduroprøve.
En enduroprøve er en strækning der er lagt i terræn. Enduroprøver køres alene på lukket
område, der er afspærret således at uvedkommende ikke forvilder sig ind på prøven.
Der startes på starters kommando med gående motor og forhjulet på startlinjen. Der
gives straftid for tyvstart. Straftiden er 60 sekunder medmindre andet oplyses til
slutinstruktionen.
Målet skal være tydeligt markeret. Såfremt der er opmærket stopzone skal køreren
standse i denne.
Enduroprøver er markeret med pile og/eller minestrimler. Enduroprøver skal være
markeret så tydeligt at fejlkørsel må anses for udelukket.
Der startes med forud oplyst interval og kørere, der bliver indhentet, skal give plads til
overhaling. Det er ikke tilladt at modtage fremmed hjælp på en prøve eller strækning.
Overstiger en Enduroprøve 3 km kan der være zoneinddelinger af hensyn til eventuelle
tilskadekomne og rapportering om uheldsposition.
Nat Enduroprøve, hvis der køres Natprøver, skal kørerne have gennemkørt prøven i
dagtimerne, denne gennemkørsel er obligatorisk for alle kørere.
3.02.2. Specialprøver.
::Ekstremprøver:
En bane på ca. 2-5 km med forhindringer. Skal køres på tid.
::Markprøver:
En bane afmærket med bændel, ca. 2-10 km lang. Skal køres på tid.
::Crossprøver:
Køres på crossbane. Skal køres på tid.
3.02.3. Transportstrækning.
En transportstrækning er en strækning mellem de øvrige specialprøver. Der kan køres på
idealtid, der skal være så vel afmålt, at alle uden problemer og med mulighed for
nødvendig tankning og service kan overholde den afstukne idealtid. Transportstrækning
køres efter rutebog, kortudklip, opsatte skilte eller en kombination af disse. Hastighed
tilpasses gældende færdselsregler.
3.02.4. Gennemkørsel af prøver.
Alle kørere gennemkører samme spor på en prøve. En prøve kan, hvis gennemkørsel er
umulig, omlægges under et løb. Denne omlægning kan alene ske af stævneleder, med
dommers accept og med tilbørlig hensyntagen til løbets afvikling og deltagerne.
3.02.5. Parc Fermé.
Før start sættes motorcyklerne i Parc Fermé, når de har passeret maskinkontrollen.
Køreren kan først afhente motorcyklen 10 minutter før starttidspunktet. Der kan i
løbstilladelsen fastsættes det seneste tidspunkt for anbringelse i Parc Fermé. For sent
anbringelse medfører strafpoint som transportstrækning.
Parc Fermé er ikke obligatorisk, men ønskeligt i enduroløb. Det er ikke tilladt at reparere
og udføre service i Parc Fermé.
3.03. Deltagere. ___________________________________________________
Alle kan deltage i enduro, hvis de er i besiddelse af et endurolicens, Motorcykelkørekort
er endvidere påkrævet i Type 1 Enduro med transportstrækninger på offentlig vej. Begge
dele skal, på forlangende, fremvises ved maskinkontrol eller ved tilmelding på dagen.
3.03.1. Påklædning.
Deltagerne i enduroløb skal bære en af DMU godkendt hjelmtype. Der skal bæres bukser
af en god og rivefast kvalitet. Der anvendes støvler som i motocross. Desuden anvendes
handsker, samt langærmet trøje. Knæbeskytter, godkendt rygbeskytter, samt
skulderbeskytter, er påbudt. Skulderbeskyttere skal bæres under en trøje.
3.03.2. Øvrige udrustning.
Førstehjælpspakke, min. indeholdende 2 kompresforbindinger, 1 rulletape samt
redningstæppe (aluplastfolie), skal medbringes.
3.04. Motorcyklen.__________________________________________________
Alle tohjulede motorcykler, som kan eller er indregistreres samt opfylder
færdselsstyrelsens vejledning syn af køretøjer 18.03 (Dispensationer for enduro- og trial
motorcykler) samt DMU-reglementets krav kan deltage i et enduroløb. Det er kørerens
pligt at tilse at køretøjets stand er lovlig under hele konkurrencen. Det er løbsledelsens
ret og pligt ved maskinkontrol at forhindre ulovlige maskiner i at deltage. Ved type 1
enduro skal nummerplade skal være monteret på motorcyklen under hele løbet. DMU’s
og Færdselslovens regler om udstødningsstøj skal overholdes under hele løbet.
Overtrædelse medfører udelukkelse.
Der anvendes DMU’s målemetode. (Det er ”2 m.
max metoden” som måles fra potten i 45 grader med max omdrejninger. Max 112 dB )
.
1. Ved løb i lukket terræn (type 2 enduro) kan registreringsnummerpladen
afmonteres.
Info og procedurer vedr. DMU-syn og registreringssyn på
www.dmusport.dk under OFF-TRACK – Quick links – DMU-syn
2. Ved kørsel fra alle prøver i type 1 enduro skal køreren tilse at nummerplade samt
lygter er rengjorte samt at lygter og horn fungerer.
3. Der må kun anvendes kommercielt brændstof, evt. tilsat smøremiddel (2-takt
olie)
4. Styrets mindste og største tilladte bredde er hhv. 60 og 85cm. Styrets tværstiver
/ bespændingsplade skal være forsynet med en velpolstret pude. Frie ender af
styr skal være tillukket. Evt. Håndbeskyttere skal være af splintfrit materiale.Hvis
håndbeskyttere benyttes skal disse være af splintfrit materiale.
5. Alle styrets greb (kobling, bremse etc.) skal være forsynet med kugleformede
endeknopper af mindst 16 mm diameter. Grebene må ikke nå ud forbi styrets
ender.
6. Gashåndtaget skal være selvlukkende således, at gasspjældet lukkes når gassen
slippes.
7. Motorcyklen skal være udstyret med mindst 1 motorstops knap.
8. Kæde og kædehjul skal være effektivt afskærmet så man ikke kan få hænder eller
fødder i transmissionsdelene
9. Motorcyklen skal være udstyret med for-, bag- og stoplys.’
Ved Type 1 Enduro skal lygterne fungere, ved type 2 Enduro skal lygter være
monteret med funktionen er ligegyldig.
10. Motorcyklen må være udstyret med støtteben, når den anvendes til træning og
konkurrence. Støtteben må ikke stikke udenfor motorcyklens silhuet og skal
kunne sikres med gummistrop.
3.04.1. Nummerplader.
Motorcyklen skal, udover evt. registreringsnummerplade, være forsynet med 3 synlige
nummerplader: En fremadvendt, samt en på hver side at cyklen.
:Matrix::fish:
Bundfarver på nummerplader:
Enduro A - Rød bund med hvide tal
Enduro B - Gul bund med sorte tal
Enduro 50+ - Sort bund med hvide tal
Damer - Pink med sorte tal.
Off-Road – Grøn bund med hvide tal
Nummerpladerne skal være forsynet med kørerens nummer. Køreren skal holde
nummerpladerne rene under løbet, så kontrollørerne kan læse dem. Ved nat enduro er
der kun krav om to sidenummerplader.
3.04.2. Dæk.
Der er frit dækvalg både på for- og baghjul, ref Færdselsstyrelsens vejledning om syn
18.03 – 2 Dispensation for 8.02.002 (3) om dæk. Pigdæk er tilladt til løb i perioden 1.
december til 15. marts. Løbsarrangør har mulighed for at tillade/forbyde pigdæk. Dette
skal ske i tillægsregler.
3.04.3. Service og reparation.
Type 1 løb:
I enduroløb er det ikke tilladt andre end køreren at reparere motorcyklen under løbet.
Dette gælder også i pauser. I dertil indrettede/opmærkede områder (pit / ryttergård) er
det tilladt hjælpere at påfylde brændstof, olie og kølervæske, samt at justere dæktryk og
kæde. Det er desuden tilladt hjælpere at reparere bremsesystemet. Ovennævnte service
må ikke finde sted på selve ruten, men alene på tilstødende arealer eller i
parkeringsområder i forbindelse med tidskontroller.
Det er ikke tilladt at lade et servicekøretøj følge sig på ruten.
Større dele såsom stel, motor, udstødning, affjedring og hjul må ikke udskiftes under
løbet. Løbsledelsen kan mærke disse dele i forbindelse med maskinkontrol.
Overtrædelsemedfører øjeblikkelig udelukkelse.
Type 2 løb:
Her gælder ovenstående regler ikke, dvs. alle ekstra dele og hjælp er tilladt.
Al uautoriseret kommunikation, såsom at tilkalde hjælp pr. telefon eller lignende
medfører øjeblikkelig udelukkelse. Brug af elektrisk-, trykluft- eller lignende drevet
værktøj er ikke tilladt. Undtaget er eldrevne pumper til oppumpning af dæk.
3.04.5. Miljø.
I ryttergård / Parc Fermé kan der, såfremt det er bekendtgjort i løbstilladelsen, stilles
krav om brug af miljøbakker/miljømåtter.
3.05. Ruteafmærkninger.____________________________________________
På afsnit af sporet/ruten, hvor der ikke anvendes kort eller rutebog, anvendes
markeringer i form af pile og/eller minestrimmel. Anvendes minestrimmel afmærkes
begge sider af sporet. Anvendes pile opsættes disse enten som porte, krydsede
advarsels- eller dreje pile. Opsættes der kun pile på den ene side af sporet skal der
under instruktionen gøres opmærksom på dette samt banebredden fra pilene.
3.05.1. Pilning.
Til pilning anvendes gule, orange eller røde pile. En pil skal være mindst 250 mm lang og
mindst 150 mm høj. Pilen skal være udformet som en trekant. Ved ligeudkørsel skal der
opstilles 2 pile, som danner en port køreren skal igennem. Ved ligeudkørsel over længere
stræk, kan en enkelt pil i højre side af sporet angive den retning køreren skal i. Dreje pile
opstilles umiddelbart efter en port. Der drejes før dreje pilen.
3.05.2. Bændel.
I terræn hvor pilning ikke er mulig kan der anvendes bændel til afmærkning. Bændelets
farve skal tydeligt afvige fra terrænet. Bændel anbringes i en sådan højde at det er
synligt for kørerne samt på en måde så misforståelser ikke kan opstå.
3.05.3. Beskadigelse af afmærkning.
En kører der beskadiger afmærkning kan idømmes 5 minutters straftid - medmindre
køreren umiddelbart reetablerer afmærkningen. Ved forsætlig overskridelse af
afmærkning udelukkes køreren.
3.05.4. Advarselsmærker.
Som advarsel om kommende, ikke åbenlyse farer, anvendes også pile, men her anbragt
på kryds.
3.05.5. Transportstrækninger på offentlig vej
På transportstrækninger på offentlig vej tilrådes det at der udleveres rutekort, som er
deltagernes primære vejviser. Transportstrækninger kan afmærkes med pile. Ved
instruktion vises piletype, så ingen deltagere er i tvivl. Kørere skal overholde
færdselslovens bestemmelser på transportstrækninger.
3.05.6. Indkørsel forbudt.
Dette mærke kan bruges hvor der er mulighed for fejlkørsler for at angive den vej, der
ikke må køres. Skiltet har gul bundfarve og et sort diagonalt kryds. Skiltet skal måle
mindst 250 mm x 250 mm.
3.05.7. Tidskontroller
Tidskontroller på transportstrækninger, er markeret med et gult skilt, ved mål dog et
ternet skilt, på hver side af vejen. Det er tilladt at afvente idealtid ved gult skilt. 100
meter før en tidskontrol skal anbringes et hvidt skilt eller flag. Rutekontroller må også
forekomme og skal markeres med et blåt skilt. Alle skilte skal være mindst 300 mm x
450 mm. Ved tidskontrollen skal der være et synligt ur, der viser tiden der noteres på
kontrollen
3.05.8. Start.
Startsteder (dvs. løbsstart, start på enduro- eller specialprøver) er markeret med skilt
med etapens nummer.
3.05.9. Mørke.
Ved kørsel i mørke skal alle markeringer i punkterne 05 - 05.5 være oplyste eller være af
reflekterende materialer .
3.06. Tidtagning af transportstrækning._________________________________
Tidtagning skal foregå med løbsfunktionærernes ure. Tidtagning foregår ved at køreren
får noteret sin starttid i kontrolkortet og i kontrollørernes tidsprotokol. På det angivne
tidspunkt starter køreren og når køreren kommer til den næste på ruten forekommende
tidskontrol noteres ankomsttidspunkt. Heraf udregnes den brugte tid. Der regnes kun i
hele påbegyndte minutter, dvs. starttid 10.00.00, sluttid 10.45.35 = 10.45 = køretid 45
minutter. Tidtagningen kan ske på en, i forvejen udregnet, idealtid – som ikke på nogen
måde opfordrer kørerne til at overskride færdselslovens hastighedsbestemmelser.
3.06.1. Tidtagning af enduro og specialprøver.
Tidtagning af enduro og specialprøver foregår i princippet som tidtagning af
transportstrækning, dog måles tiden i sekunder. Det er af største vigtighed at de
anvendte ure er nøjagtige. Såfremt det er muligt, skal man bruge det samme ur ved
start og mål. Der skal også her føres tidsprotokol. F.eks. starttid 10.00.00, sluttid
10.45.35 = køretid 45 min. 35 sek.
3.07. Startkommando.____________________________________________________
Ved løbsstart samt ved start på enduro og specialprøver startes der på starters
kommando. 30 sek. før tid siger starteren ”30 sekunder”, derefter ”10 sekunder” og
tæller til sidst ned ”5-4-3- 2-. 1 - kør”. Konstaterer starteren tyvstart noteres det i
tidsprotokollen. Køreren skal umiddelbart efter kør kommandoen er givet køre frem i
ruten. Ved startprøver skal køreren trække ud af startzonen, hvis det ikke er lykkedes at
starte indenfor 60 sekunder. Anden startmetode kan benyttes hvis det er angivet i
løbstilladelsen . Dette kan desuden meddeles ved instruktionsmødet.
3.07.1. Startinterval.
Der startes med et interval på minimum 30 sekunder. Der startes enkeltvist, afpasset
efter løbets og prøvens karakter. Der må kun startes på hele/halve minuttal.
3.07.2. Langdistance- og hold enduro.
Ved langdistance og hold enduro kan der startes flere ad gangen såfremt alle følgende 3
betingelser er opfyldt: l) Løbesdistancen skal være mindst 10.000 m lang. 2) den
samlede køretid overstiger 2 timer. 3) Starten foregår med standset motor.
3.07.3. Reference ur.
Løbslederen har pligt til at ophænge et reference ur ved startstedet. Løbets øvrige ure
synkroniseres efter referenceuret.
3.08. Pointberegning._____________________________________________________
For enduro beregnes hver køres samlede køretid for hele løbet og den, der har mindst
samlet køretid vinder, næstlaveste nummer to osv. Pointskala skala. 25, 22, 20, 18, 16,
15, 14, 13, 12, 11 , 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1. I tilfælde af pointlighed, er flest opnåede
l. pladser udslagsgivende. Hvis der stadig er pointlighed, er det flest 2. pladser osv.
3.08.1. Beregning enduro- og specialprøver.
Ved disse prøver beregnes tiden som den forbrugte tid på det antal omgange køreren
skal gennemkøre prøven.
Ved to- eller flerdages løb kan en udgået/udelukket kører starte dagen efter. Resultat
beregnes separat for hver enkelt dag.
3.08.2. Beregning af transportstrækning.
Hvis der anvendes tidsberegning for transportstrækning beregnes 60 strafsekunder for
hvert påbegyndt minut køreren er kommet for sent eller tidligt til åbne tidskontrol. Hvis
løbsledelsen konstaterer at en deltager har kørt uforsvarligt eller uden at vise hensyn,
kan deltageren udelukkes fra løbet.
3.08.3. Protest og respittid.
Løbsarrangør fastsætter protesttid (typisk 15 - 30 minutter) efter resultatets
offentliggørelse. Arrangøren har 72 timer fra løbets afslutning, til at efterregne alle
resultater, og har pligt til, hvis der er rettelser, at meddele de berørte parter dette pr.
brev senest en uge efter løbet.
3.08.4. Respittid.
Der kan for et enduro være en respittid, der er den maksimale forsinkelse en kører må
have på en transportstrækning, og endurostrækning eller på hele løbet. Hvis respittiden
overskrides udgår køreren. Respittid fastsættes af løbsarrangøren. Kun ved enighed
mellem dommer og løbsarrangøren kan respittid suspenderes.
3.08.5. Protokol/kontrolkort.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem protokoller og kontrolkort er det tiden i
protokollen, der tæller Såfremt arrangøren ønsker dette, kan kontrolkort udelades.
Hvis der anvendes kontrolkort skal disse være vandfaste.
3.09. Præmieoverrækning.________________________________________________
Præmieoverrækning finder sted efter protesttids udløb og færdigbehandling af eventuelle
protester.
For dagen præmieres nr. 1, 2, og 3 i hver klasse.
3.10. Klasseinddeling.____________________________________________________
Der køres i 5 enduro klasser:
1. Enduro A
2. Enduro B
3. 50+
4. Damer
5. Off-Road klasse ( Se Bilag 1 sidst i reglementet )
Enduro B og Enduro 50+, Damer samt Off-road kører 66% af det antal omgange / den
tid Enduro A kører på de enkelte prøver.
Nye kørere har mulighed for at deltage i valgfri klasse i kørerens første løb i sæsonen.
3.10.1. Op- og nedrykningsregler.
De sidst placerede kan rykke ned i Enduro B, hvis vedkommende ønsker dette, og det
samtidig godkendes af sportsudvalget.
De to første kørere i Enduro B rykker automatisk op i Enduro A
3.10.2.Startnumre.
Fast Startnummer tildeles efter forrige sæsons placering:
Vinder Enduro A får nr. 1 – osv. Nye Enduro A kørere tildeles startnummer fra nr. 60.
Vinder Enduro B og nr, 2 oprykkes til Enduro A og tildeles startnummer 58 og 59.
Nr. 3 i Enduro B tildeles startnummer 103 – osv. Efter forrige sæsons placering. Nye
Enduro B kørere tildeles startnummer fra nr. 160.
Enduro 50+ tildeles startnummer 201 og opefter, efter forrige sæsons placering.
Startnumre for kommende sæson offentliggøres senest 31. december.
:|
OBS. DMCU/DORMCK kører med deres licensnummer
3.11. Danmarksmesterskab. __________________________________________
DM afvikles hvert år, som åbent mesterskab for alle danske og nordiske kørere, i Enduro
A / Enduro B. / 50+ / Dame og Off-road. DM afgøres ved et antal tællende afdelinger.
DM kan afholdes hvor national licens er gældende.
3.12. Løbsledelse.__________________________________________________
Et Enduroløb ledes af en official med mindst licens Stævneleder. Det er stævnelederens
pligt at kontrollere at der:
1. Der foreligger en løbstilladelse fra DMU.
2. Der foreligger en tilladelse til arrangementet fra politi samt berørte lodsejere.
3. Resultatlister skal indsendes til DMU senest 1 uge efter løbets afslutning eller
udleveres til dommeren efter præmieuddeling.
4. Efterse at der ikke sker brud på miljøbeskyttelsesloven.
3.12.1 Særligt for kørere der optræder som stævneleder i egen klub.
Én kører kan få gennemsnitssnitberegnet point til sit eget løb som arrangør. ( altså hvor
han på grund ad rollen som stævneleder ikke kan deltage ) Navnet skal offentliggøres
samtidig med at løbet ”frigives” for tilmelding. Point regnes ud når året er omme, som
gennemsnit af alle årets andre DM afdelinger, også dem vedkommende evt. ikke har
deltaget i
3.13. Førstehjælp.__________________________________________________
Det er enhver kørers pligt at stoppe op, hvis man på ruten ser en anden kører der er
kommet til skade, og, om fornødent, blive ved den tilskadekomne og yde
førstehjælp/bistand til der er skaffet yderligere hjælp. Tidstab ved ophold hos skadet
opgives til stævneleder. Det er stævnelederens opgave at vurdere og godskrive den
tabte tid.
3.14. Samkørselsaftale med DMCU ( Dormck) ____________________________
Der er aftalt mulighed for DMCU Enduro køreres deltagelse i DMU Enduro stævner, og
omvendt tillades DMU Enduro kørere at deltage i DMCU Enduro stævner. DMCU kørere
skal overholde alle punkter i DMUs Enduro reglement, dog undtaget paragraf 3.03, DMCU
kørere skal kunne fremvise gyldig DMCU Enduro Licens.
Samkørselsaftalen åbner ligeledes mulighed for at arrangere DM afdelinger i en samlet
serie afviklet i begge unioner, Selve Danmarksmesterskabstitlen er dog en officiel DMU
titel og kan således udvikles til et DIF mesterskab.
De nærmere betingelser for samkørsel aftales og godkendes hvert år inden udgangen af
December, af repræsentanter fra SK Off-Track og repræsentanter for DMCU. Aftalen
offentliggøres på www.dmusport,dk og vedlægges DMUs Enduro reglementet som bilag.
BILAG 1: Definition af maskiner til Off Road klassen:
Typiske maskiner til Off Road klassen vil være:
XT + TT fra Yamaha
XL + XR fra Honda
DR fra Suzuki
KLR fra Kawasaki
LC4 fra KTM
I Off Road klassen kan man IKKE stille op på en ”prof” endurocykel eller Motocrosscykel
af enhver art. En ”Prof” endurocykel er hvad der svarer til:
EXC modellerne fra KTM
CRF-X modellerne fra Honda
WR-F modellerne fra Yamaha
FE + TE modellerne fra Husaberg
RR modellerne fra Beta
EC modellerne fra Gas Gas
CRE modellerne fra HM
Nogle af KLX modellerne fra Kawasaki
Nogle af RM-Z modellerne fra Suzuki
TE + WR modellerne fra Husqvarna
Alle modeller kan naturligvis ikke nævnes, men enhver ved – eller kan få det at vide af
enduroudvalgene hos DORMCK eller DMU Off Track – om hans Cykel er defineres som
”Prof” enduro eller ej.
Ved tvivl tages udgangspunkt i KG / HK forholdet. En hard core enduro ged vejer typisk
105 til 115 kg og yder 35 til 55 hypper alt efter kubik og 2 – eller 4 takt. Det giver ca. 2
til 3 KG pr. HK.
Derfor vil alt med et forhold 3,5 KG og derover pr. HK være at betragte som Off Road.
Enkelte store maskiner som Honda XR650R, en gammel (og let) Yamaha TT600:?:fish:, en KTM
690, eller en KTM Adv. 990 kan fremvise tal UNDER 3 KG pr. HK, men de skal betragtes
som Off Road alligevel, da den høje vægt og/eller ringere affjedring tager fordelen fra
dem. Alt over 150 KG er Off Road.
I praksis er det Enduroudvalgene hos DMU Off Track og DORMCK som skal godkende ved
tvivl.
På løbsdagen er det suverænt arrangøren der tager beslutningen, hvis tvivl.
HUSK at Off Road SKAL oplyse hvilken maskine de stiller op på ved tilmelding.
Baggrundsfarve og tal til Off Road: Grøn bund med hvide tal.
:[
Tillæg til enduro reglement vedr.
DAM Cross Country og DAM Junior enduro.
Ved enduro DM løbene i 2011, lavet i fællesskab mellem DMCU og DMU, vil der ved de løb arrangeret under DMCU være 2 nye klasser, hvor man som DMCU cross kører kan deltage i DAM mesterskab. Det bliver foreløbig følgende 4 løb:
Bryrup enduro 19/3
Billund enduro 2/4
Børkop enduro 27/8
Brande enduro 30/10
Cross Country:
Maxi kørere på cross maskiner. Ingen lygtekrav. Støjkrav 112 dB, som enduromaskiner. Dette er MEGET vigtigt at overholde. DMCU cross licens påkrævet. Bundfarve og tal på 3 sider. Valgfrit farvevalg.
Junior enduro:
Mini kørere fra 12 til 15 år. Man må køre med hele sæsonen det år man fylder. Man kan altså køre med i 4 år. Støjkrav 112 dB, som enduromaskiner. Dette er MEGET vigtigt at overholde. DMCU cross licens påkrævet. Hver kører SKAL have en voksen med ved løbet. Frit valg af bundfarve og tal.
Ellers er DMCU reglement gældende for de 2 klasser.
og så skal der flænses:Matrix:
Gældende fra sæsonstart 2011
God læsning, det er jo kørenes pligt at gennemlæse reglementet
Der er masser af ændringer til 2011!
Bla. nye klasser, 50+ og Cross-country mm.
OBS. Det nye enduroreglement er nu ens for DMU og DMCU, dog med tilføjelser vedr. DAM Junior og DAM Cross-country
offroadisk
Mads
Enduroreglement 2011
Enduro
3.01. Formål. ____________________________________________________
Formålet med dette regelsæt er af definere rammerne for afholdelse af enduroløb i
Danmark. Endvidere skal endurosporten være med til at højne standarden blandt
motorcyklister ved at opøve deres kørefærdighed under skiftende forhold.
3.01.1. Enduroløb.
Et enduroløb afgøres primært af deltagernes evne til, på tid og med bibeholdt funktion på
deres motorcykler, at gennemkøre en, senest før starten, tilkendegivet og markeret
strækning.
3.02. Opbygning af løb.____________________________________________
Enduroløb inddeles i Type 1 og Type 2.
Type 1, Dansk Enduro, er et løb med transportstrækninger og specialstrækninger.
Startformen er enkeltstart.
Type 2, Enduro Special/Enduro omgangsløb, er en løbstype hvor der køres en eller flere
omgange på en lukket bane, med samlet eller enkeltstart.
Et Type 1 løb kan vilkårligt sammensættes af nedenstående prøve-/strækningstyper.
3.02.1. Enduroprøve.
En enduroprøve er en strækning der er lagt i terræn. Enduroprøver køres alene på lukket
område, der er afspærret således at uvedkommende ikke forvilder sig ind på prøven.
Der startes på starters kommando med gående motor og forhjulet på startlinjen. Der
gives straftid for tyvstart. Straftiden er 60 sekunder medmindre andet oplyses til
slutinstruktionen.
Målet skal være tydeligt markeret. Såfremt der er opmærket stopzone skal køreren
standse i denne.
Enduroprøver er markeret med pile og/eller minestrimler. Enduroprøver skal være
markeret så tydeligt at fejlkørsel må anses for udelukket.
Der startes med forud oplyst interval og kørere, der bliver indhentet, skal give plads til
overhaling. Det er ikke tilladt at modtage fremmed hjælp på en prøve eller strækning.
Overstiger en Enduroprøve 3 km kan der være zoneinddelinger af hensyn til eventuelle
tilskadekomne og rapportering om uheldsposition.
Nat Enduroprøve, hvis der køres Natprøver, skal kørerne have gennemkørt prøven i
dagtimerne, denne gennemkørsel er obligatorisk for alle kørere.
3.02.2. Specialprøver.
::Ekstremprøver:
En bane på ca. 2-5 km med forhindringer. Skal køres på tid.
::Markprøver:
En bane afmærket med bændel, ca. 2-10 km lang. Skal køres på tid.
::Crossprøver:
Køres på crossbane. Skal køres på tid.
3.02.3. Transportstrækning.
En transportstrækning er en strækning mellem de øvrige specialprøver. Der kan køres på
idealtid, der skal være så vel afmålt, at alle uden problemer og med mulighed for
nødvendig tankning og service kan overholde den afstukne idealtid. Transportstrækning
køres efter rutebog, kortudklip, opsatte skilte eller en kombination af disse. Hastighed
tilpasses gældende færdselsregler.
3.02.4. Gennemkørsel af prøver.
Alle kørere gennemkører samme spor på en prøve. En prøve kan, hvis gennemkørsel er
umulig, omlægges under et løb. Denne omlægning kan alene ske af stævneleder, med
dommers accept og med tilbørlig hensyntagen til løbets afvikling og deltagerne.
3.02.5. Parc Fermé.
Før start sættes motorcyklerne i Parc Fermé, når de har passeret maskinkontrollen.
Køreren kan først afhente motorcyklen 10 minutter før starttidspunktet. Der kan i
løbstilladelsen fastsættes det seneste tidspunkt for anbringelse i Parc Fermé. For sent
anbringelse medfører strafpoint som transportstrækning.
Parc Fermé er ikke obligatorisk, men ønskeligt i enduroløb. Det er ikke tilladt at reparere
og udføre service i Parc Fermé.
3.03. Deltagere. ___________________________________________________
Alle kan deltage i enduro, hvis de er i besiddelse af et endurolicens, Motorcykelkørekort
er endvidere påkrævet i Type 1 Enduro med transportstrækninger på offentlig vej. Begge
dele skal, på forlangende, fremvises ved maskinkontrol eller ved tilmelding på dagen.
3.03.1. Påklædning.
Deltagerne i enduroløb skal bære en af DMU godkendt hjelmtype. Der skal bæres bukser
af en god og rivefast kvalitet. Der anvendes støvler som i motocross. Desuden anvendes
handsker, samt langærmet trøje. Knæbeskytter, godkendt rygbeskytter, samt
skulderbeskytter, er påbudt. Skulderbeskyttere skal bæres under en trøje.
3.03.2. Øvrige udrustning.
Førstehjælpspakke, min. indeholdende 2 kompresforbindinger, 1 rulletape samt
redningstæppe (aluplastfolie), skal medbringes.
3.04. Motorcyklen.__________________________________________________
Alle tohjulede motorcykler, som kan eller er indregistreres samt opfylder
færdselsstyrelsens vejledning syn af køretøjer 18.03 (Dispensationer for enduro- og trial
motorcykler) samt DMU-reglementets krav kan deltage i et enduroløb. Det er kørerens
pligt at tilse at køretøjets stand er lovlig under hele konkurrencen. Det er løbsledelsens
ret og pligt ved maskinkontrol at forhindre ulovlige maskiner i at deltage. Ved type 1
enduro skal nummerplade skal være monteret på motorcyklen under hele løbet. DMU’s
og Færdselslovens regler om udstødningsstøj skal overholdes under hele løbet.
Overtrædelse medfører udelukkelse.
Der anvendes DMU’s målemetode. (Det er ”2 m.
max metoden” som måles fra potten i 45 grader med max omdrejninger. Max 112 dB )
.
1. Ved løb i lukket terræn (type 2 enduro) kan registreringsnummerpladen
afmonteres.
Info og procedurer vedr. DMU-syn og registreringssyn på
www.dmusport.dk under OFF-TRACK – Quick links – DMU-syn
2. Ved kørsel fra alle prøver i type 1 enduro skal køreren tilse at nummerplade samt
lygter er rengjorte samt at lygter og horn fungerer.
3. Der må kun anvendes kommercielt brændstof, evt. tilsat smøremiddel (2-takt
olie)
4. Styrets mindste og største tilladte bredde er hhv. 60 og 85cm. Styrets tværstiver
/ bespændingsplade skal være forsynet med en velpolstret pude. Frie ender af
styr skal være tillukket. Evt. Håndbeskyttere skal være af splintfrit materiale.Hvis
håndbeskyttere benyttes skal disse være af splintfrit materiale.
5. Alle styrets greb (kobling, bremse etc.) skal være forsynet med kugleformede
endeknopper af mindst 16 mm diameter. Grebene må ikke nå ud forbi styrets
ender.
6. Gashåndtaget skal være selvlukkende således, at gasspjældet lukkes når gassen
slippes.
7. Motorcyklen skal være udstyret med mindst 1 motorstops knap.
8. Kæde og kædehjul skal være effektivt afskærmet så man ikke kan få hænder eller
fødder i transmissionsdelene
9. Motorcyklen skal være udstyret med for-, bag- og stoplys.’
Ved Type 1 Enduro skal lygterne fungere, ved type 2 Enduro skal lygter være
monteret med funktionen er ligegyldig.
10. Motorcyklen må være udstyret med støtteben, når den anvendes til træning og
konkurrence. Støtteben må ikke stikke udenfor motorcyklens silhuet og skal
kunne sikres med gummistrop.
3.04.1. Nummerplader.
Motorcyklen skal, udover evt. registreringsnummerplade, være forsynet med 3 synlige
nummerplader: En fremadvendt, samt en på hver side at cyklen.
:Matrix::fish:
Bundfarver på nummerplader:
Enduro A - Rød bund med hvide tal
Enduro B - Gul bund med sorte tal
Enduro 50+ - Sort bund med hvide tal
Damer - Pink med sorte tal.
Off-Road – Grøn bund med hvide tal
Nummerpladerne skal være forsynet med kørerens nummer. Køreren skal holde
nummerpladerne rene under løbet, så kontrollørerne kan læse dem. Ved nat enduro er
der kun krav om to sidenummerplader.
3.04.2. Dæk.
Der er frit dækvalg både på for- og baghjul, ref Færdselsstyrelsens vejledning om syn
18.03 – 2 Dispensation for 8.02.002 (3) om dæk. Pigdæk er tilladt til løb i perioden 1.
december til 15. marts. Løbsarrangør har mulighed for at tillade/forbyde pigdæk. Dette
skal ske i tillægsregler.
3.04.3. Service og reparation.
Type 1 løb:
I enduroløb er det ikke tilladt andre end køreren at reparere motorcyklen under løbet.
Dette gælder også i pauser. I dertil indrettede/opmærkede områder (pit / ryttergård) er
det tilladt hjælpere at påfylde brændstof, olie og kølervæske, samt at justere dæktryk og
kæde. Det er desuden tilladt hjælpere at reparere bremsesystemet. Ovennævnte service
må ikke finde sted på selve ruten, men alene på tilstødende arealer eller i
parkeringsområder i forbindelse med tidskontroller.
Det er ikke tilladt at lade et servicekøretøj følge sig på ruten.
Større dele såsom stel, motor, udstødning, affjedring og hjul må ikke udskiftes under
løbet. Løbsledelsen kan mærke disse dele i forbindelse med maskinkontrol.
Overtrædelsemedfører øjeblikkelig udelukkelse.
Type 2 løb:
Her gælder ovenstående regler ikke, dvs. alle ekstra dele og hjælp er tilladt.
Al uautoriseret kommunikation, såsom at tilkalde hjælp pr. telefon eller lignende
medfører øjeblikkelig udelukkelse. Brug af elektrisk-, trykluft- eller lignende drevet
værktøj er ikke tilladt. Undtaget er eldrevne pumper til oppumpning af dæk.
3.04.5. Miljø.
I ryttergård / Parc Fermé kan der, såfremt det er bekendtgjort i løbstilladelsen, stilles
krav om brug af miljøbakker/miljømåtter.
3.05. Ruteafmærkninger.____________________________________________
På afsnit af sporet/ruten, hvor der ikke anvendes kort eller rutebog, anvendes
markeringer i form af pile og/eller minestrimmel. Anvendes minestrimmel afmærkes
begge sider af sporet. Anvendes pile opsættes disse enten som porte, krydsede
advarsels- eller dreje pile. Opsættes der kun pile på den ene side af sporet skal der
under instruktionen gøres opmærksom på dette samt banebredden fra pilene.
3.05.1. Pilning.
Til pilning anvendes gule, orange eller røde pile. En pil skal være mindst 250 mm lang og
mindst 150 mm høj. Pilen skal være udformet som en trekant. Ved ligeudkørsel skal der
opstilles 2 pile, som danner en port køreren skal igennem. Ved ligeudkørsel over længere
stræk, kan en enkelt pil i højre side af sporet angive den retning køreren skal i. Dreje pile
opstilles umiddelbart efter en port. Der drejes før dreje pilen.
3.05.2. Bændel.
I terræn hvor pilning ikke er mulig kan der anvendes bændel til afmærkning. Bændelets
farve skal tydeligt afvige fra terrænet. Bændel anbringes i en sådan højde at det er
synligt for kørerne samt på en måde så misforståelser ikke kan opstå.
3.05.3. Beskadigelse af afmærkning.
En kører der beskadiger afmærkning kan idømmes 5 minutters straftid - medmindre
køreren umiddelbart reetablerer afmærkningen. Ved forsætlig overskridelse af
afmærkning udelukkes køreren.
3.05.4. Advarselsmærker.
Som advarsel om kommende, ikke åbenlyse farer, anvendes også pile, men her anbragt
på kryds.
3.05.5. Transportstrækninger på offentlig vej
På transportstrækninger på offentlig vej tilrådes det at der udleveres rutekort, som er
deltagernes primære vejviser. Transportstrækninger kan afmærkes med pile. Ved
instruktion vises piletype, så ingen deltagere er i tvivl. Kørere skal overholde
færdselslovens bestemmelser på transportstrækninger.
3.05.6. Indkørsel forbudt.
Dette mærke kan bruges hvor der er mulighed for fejlkørsler for at angive den vej, der
ikke må køres. Skiltet har gul bundfarve og et sort diagonalt kryds. Skiltet skal måle
mindst 250 mm x 250 mm.
3.05.7. Tidskontroller
Tidskontroller på transportstrækninger, er markeret med et gult skilt, ved mål dog et
ternet skilt, på hver side af vejen. Det er tilladt at afvente idealtid ved gult skilt. 100
meter før en tidskontrol skal anbringes et hvidt skilt eller flag. Rutekontroller må også
forekomme og skal markeres med et blåt skilt. Alle skilte skal være mindst 300 mm x
450 mm. Ved tidskontrollen skal der være et synligt ur, der viser tiden der noteres på
kontrollen
3.05.8. Start.
Startsteder (dvs. løbsstart, start på enduro- eller specialprøver) er markeret med skilt
med etapens nummer.
3.05.9. Mørke.
Ved kørsel i mørke skal alle markeringer i punkterne 05 - 05.5 være oplyste eller være af
reflekterende materialer .
3.06. Tidtagning af transportstrækning._________________________________
Tidtagning skal foregå med løbsfunktionærernes ure. Tidtagning foregår ved at køreren
får noteret sin starttid i kontrolkortet og i kontrollørernes tidsprotokol. På det angivne
tidspunkt starter køreren og når køreren kommer til den næste på ruten forekommende
tidskontrol noteres ankomsttidspunkt. Heraf udregnes den brugte tid. Der regnes kun i
hele påbegyndte minutter, dvs. starttid 10.00.00, sluttid 10.45.35 = 10.45 = køretid 45
minutter. Tidtagningen kan ske på en, i forvejen udregnet, idealtid – som ikke på nogen
måde opfordrer kørerne til at overskride færdselslovens hastighedsbestemmelser.
3.06.1. Tidtagning af enduro og specialprøver.
Tidtagning af enduro og specialprøver foregår i princippet som tidtagning af
transportstrækning, dog måles tiden i sekunder. Det er af største vigtighed at de
anvendte ure er nøjagtige. Såfremt det er muligt, skal man bruge det samme ur ved
start og mål. Der skal også her føres tidsprotokol. F.eks. starttid 10.00.00, sluttid
10.45.35 = køretid 45 min. 35 sek.
3.07. Startkommando.____________________________________________________
Ved løbsstart samt ved start på enduro og specialprøver startes der på starters
kommando. 30 sek. før tid siger starteren ”30 sekunder”, derefter ”10 sekunder” og
tæller til sidst ned ”5-4-3- 2-. 1 - kør”. Konstaterer starteren tyvstart noteres det i
tidsprotokollen. Køreren skal umiddelbart efter kør kommandoen er givet køre frem i
ruten. Ved startprøver skal køreren trække ud af startzonen, hvis det ikke er lykkedes at
starte indenfor 60 sekunder. Anden startmetode kan benyttes hvis det er angivet i
løbstilladelsen . Dette kan desuden meddeles ved instruktionsmødet.
3.07.1. Startinterval.
Der startes med et interval på minimum 30 sekunder. Der startes enkeltvist, afpasset
efter løbets og prøvens karakter. Der må kun startes på hele/halve minuttal.
3.07.2. Langdistance- og hold enduro.
Ved langdistance og hold enduro kan der startes flere ad gangen såfremt alle følgende 3
betingelser er opfyldt: l) Løbesdistancen skal være mindst 10.000 m lang. 2) den
samlede køretid overstiger 2 timer. 3) Starten foregår med standset motor.
3.07.3. Reference ur.
Løbslederen har pligt til at ophænge et reference ur ved startstedet. Løbets øvrige ure
synkroniseres efter referenceuret.
3.08. Pointberegning._____________________________________________________
For enduro beregnes hver køres samlede køretid for hele løbet og den, der har mindst
samlet køretid vinder, næstlaveste nummer to osv. Pointskala skala. 25, 22, 20, 18, 16,
15, 14, 13, 12, 11 , 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1. I tilfælde af pointlighed, er flest opnåede
l. pladser udslagsgivende. Hvis der stadig er pointlighed, er det flest 2. pladser osv.
3.08.1. Beregning enduro- og specialprøver.
Ved disse prøver beregnes tiden som den forbrugte tid på det antal omgange køreren
skal gennemkøre prøven.
Ved to- eller flerdages løb kan en udgået/udelukket kører starte dagen efter. Resultat
beregnes separat for hver enkelt dag.
3.08.2. Beregning af transportstrækning.
Hvis der anvendes tidsberegning for transportstrækning beregnes 60 strafsekunder for
hvert påbegyndt minut køreren er kommet for sent eller tidligt til åbne tidskontrol. Hvis
løbsledelsen konstaterer at en deltager har kørt uforsvarligt eller uden at vise hensyn,
kan deltageren udelukkes fra løbet.
3.08.3. Protest og respittid.
Løbsarrangør fastsætter protesttid (typisk 15 - 30 minutter) efter resultatets
offentliggørelse. Arrangøren har 72 timer fra løbets afslutning, til at efterregne alle
resultater, og har pligt til, hvis der er rettelser, at meddele de berørte parter dette pr.
brev senest en uge efter løbet.
3.08.4. Respittid.
Der kan for et enduro være en respittid, der er den maksimale forsinkelse en kører må
have på en transportstrækning, og endurostrækning eller på hele løbet. Hvis respittiden
overskrides udgår køreren. Respittid fastsættes af løbsarrangøren. Kun ved enighed
mellem dommer og løbsarrangøren kan respittid suspenderes.
3.08.5. Protokol/kontrolkort.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem protokoller og kontrolkort er det tiden i
protokollen, der tæller Såfremt arrangøren ønsker dette, kan kontrolkort udelades.
Hvis der anvendes kontrolkort skal disse være vandfaste.
3.09. Præmieoverrækning.________________________________________________
Præmieoverrækning finder sted efter protesttids udløb og færdigbehandling af eventuelle
protester.
For dagen præmieres nr. 1, 2, og 3 i hver klasse.
3.10. Klasseinddeling.____________________________________________________
Der køres i 5 enduro klasser:
1. Enduro A
2. Enduro B
3. 50+
4. Damer
5. Off-Road klasse ( Se Bilag 1 sidst i reglementet )
Enduro B og Enduro 50+, Damer samt Off-road kører 66% af det antal omgange / den
tid Enduro A kører på de enkelte prøver.
Nye kørere har mulighed for at deltage i valgfri klasse i kørerens første løb i sæsonen.
3.10.1. Op- og nedrykningsregler.
De sidst placerede kan rykke ned i Enduro B, hvis vedkommende ønsker dette, og det
samtidig godkendes af sportsudvalget.
De to første kørere i Enduro B rykker automatisk op i Enduro A
3.10.2.Startnumre.
Fast Startnummer tildeles efter forrige sæsons placering:
Vinder Enduro A får nr. 1 – osv. Nye Enduro A kørere tildeles startnummer fra nr. 60.
Vinder Enduro B og nr, 2 oprykkes til Enduro A og tildeles startnummer 58 og 59.
Nr. 3 i Enduro B tildeles startnummer 103 – osv. Efter forrige sæsons placering. Nye
Enduro B kørere tildeles startnummer fra nr. 160.
Enduro 50+ tildeles startnummer 201 og opefter, efter forrige sæsons placering.
Startnumre for kommende sæson offentliggøres senest 31. december.
:|OBS. DMCU/DORMCK kører med deres licensnummer
3.11. Danmarksmesterskab. __________________________________________
DM afvikles hvert år, som åbent mesterskab for alle danske og nordiske kørere, i Enduro
A / Enduro B. / 50+ / Dame og Off-road. DM afgøres ved et antal tællende afdelinger.
DM kan afholdes hvor national licens er gældende.
3.12. Løbsledelse.__________________________________________________
Et Enduroløb ledes af en official med mindst licens Stævneleder. Det er stævnelederens
pligt at kontrollere at der:
1. Der foreligger en løbstilladelse fra DMU.
2. Der foreligger en tilladelse til arrangementet fra politi samt berørte lodsejere.
3. Resultatlister skal indsendes til DMU senest 1 uge efter løbets afslutning eller
udleveres til dommeren efter præmieuddeling.
4. Efterse at der ikke sker brud på miljøbeskyttelsesloven.
3.12.1 Særligt for kørere der optræder som stævneleder i egen klub.
Én kører kan få gennemsnitssnitberegnet point til sit eget løb som arrangør. ( altså hvor
han på grund ad rollen som stævneleder ikke kan deltage ) Navnet skal offentliggøres
samtidig med at løbet ”frigives” for tilmelding. Point regnes ud når året er omme, som
gennemsnit af alle årets andre DM afdelinger, også dem vedkommende evt. ikke har
deltaget i
3.13. Førstehjælp.__________________________________________________
Det er enhver kørers pligt at stoppe op, hvis man på ruten ser en anden kører der er
kommet til skade, og, om fornødent, blive ved den tilskadekomne og yde
førstehjælp/bistand til der er skaffet yderligere hjælp. Tidstab ved ophold hos skadet
opgives til stævneleder. Det er stævnelederens opgave at vurdere og godskrive den
tabte tid.
3.14. Samkørselsaftale med DMCU ( Dormck) ____________________________
Der er aftalt mulighed for DMCU Enduro køreres deltagelse i DMU Enduro stævner, og
omvendt tillades DMU Enduro kørere at deltage i DMCU Enduro stævner. DMCU kørere
skal overholde alle punkter i DMUs Enduro reglement, dog undtaget paragraf 3.03, DMCU
kørere skal kunne fremvise gyldig DMCU Enduro Licens.
Samkørselsaftalen åbner ligeledes mulighed for at arrangere DM afdelinger i en samlet
serie afviklet i begge unioner, Selve Danmarksmesterskabstitlen er dog en officiel DMU
titel og kan således udvikles til et DIF mesterskab.
De nærmere betingelser for samkørsel aftales og godkendes hvert år inden udgangen af
December, af repræsentanter fra SK Off-Track og repræsentanter for DMCU. Aftalen
offentliggøres på www.dmusport,dk og vedlægges DMUs Enduro reglementet som bilag.
BILAG 1: Definition af maskiner til Off Road klassen:
Typiske maskiner til Off Road klassen vil være:
XT + TT fra Yamaha
XL + XR fra Honda
DR fra Suzuki
KLR fra Kawasaki
LC4 fra KTM
I Off Road klassen kan man IKKE stille op på en ”prof” endurocykel eller Motocrosscykel
af enhver art. En ”Prof” endurocykel er hvad der svarer til:
EXC modellerne fra KTM
CRF-X modellerne fra Honda
WR-F modellerne fra Yamaha
FE + TE modellerne fra Husaberg
RR modellerne fra Beta
EC modellerne fra Gas Gas
CRE modellerne fra HM
Nogle af KLX modellerne fra Kawasaki
Nogle af RM-Z modellerne fra Suzuki
TE + WR modellerne fra Husqvarna
Alle modeller kan naturligvis ikke nævnes, men enhver ved – eller kan få det at vide af
enduroudvalgene hos DORMCK eller DMU Off Track – om hans Cykel er defineres som
”Prof” enduro eller ej.
Ved tvivl tages udgangspunkt i KG / HK forholdet. En hard core enduro ged vejer typisk
105 til 115 kg og yder 35 til 55 hypper alt efter kubik og 2 – eller 4 takt. Det giver ca. 2
til 3 KG pr. HK.
Derfor vil alt med et forhold 3,5 KG og derover pr. HK være at betragte som Off Road.
Enkelte store maskiner som Honda XR650R, en gammel (og let) Yamaha TT600:?:fish:, en KTM
690, eller en KTM Adv. 990 kan fremvise tal UNDER 3 KG pr. HK, men de skal betragtes
som Off Road alligevel, da den høje vægt og/eller ringere affjedring tager fordelen fra
dem. Alt over 150 KG er Off Road.
I praksis er det Enduroudvalgene hos DMU Off Track og DORMCK som skal godkende ved
tvivl.
På løbsdagen er det suverænt arrangøren der tager beslutningen, hvis tvivl.
HUSK at Off Road SKAL oplyse hvilken maskine de stiller op på ved tilmelding.
Baggrundsfarve og tal til Off Road: Grøn bund med hvide tal.
:[Tillæg til enduro reglement vedr.
DAM Cross Country og DAM Junior enduro.
Ved enduro DM løbene i 2011, lavet i fællesskab mellem DMCU og DMU, vil der ved de løb arrangeret under DMCU være 2 nye klasser, hvor man som DMCU cross kører kan deltage i DAM mesterskab. Det bliver foreløbig følgende 4 løb:
Bryrup enduro 19/3
Billund enduro 2/4
Børkop enduro 27/8
Brande enduro 30/10
Cross Country:
Maxi kørere på cross maskiner. Ingen lygtekrav. Støjkrav 112 dB, som enduromaskiner. Dette er MEGET vigtigt at overholde. DMCU cross licens påkrævet. Bundfarve og tal på 3 sider. Valgfrit farvevalg.
Junior enduro:
Mini kørere fra 12 til 15 år. Man må køre med hele sæsonen det år man fylder. Man kan altså køre med i 4 år. Støjkrav 112 dB, som enduromaskiner. Dette er MEGET vigtigt at overholde. DMCU cross licens påkrævet. Hver kører SKAL have en voksen med ved løbet. Frit valg af bundfarve og tal.
Ellers er DMCU reglement gældende for de 2 klasser.
og så skal der flænses:Matrix:
Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen
- MartinfraÅrhus
- Posts: 585
- Thanks:
- Karma:
Tid til at oprette siden: 0.479 sekunder