Skip to main content

Dormck "Hill-billie's" Tester Romaniacs spor 2015

  • Toftdal
  • Toftdal
  • Posts: 323
  • Thanks:
  • Karma:
9 år 7 måneder siden - 9 år 7 måneder siden #1 af Toftdal
Som nogen har sikkert har opdaget er der dukket en ny Offroad relateret gruppe op på det der nye medie Facebook, men det må da hellere også blive offentliggjort her.

Gruppen har til formål at udbrede kendskabet til DORMCK i fjerne del af Europa og komme hjem med det bredeste smil

www.facebook.com/groups/1069342709759303/

Og hvis man så ikke lige har opdaget at Facebook er dukket op på det der www, så kommer der lige lidt tekst her.


NØJ, DET BLIVER GODT DET HER

Kent "Wildthing" og jeg, Torkild "highspeed" talte i telefon, mest om hvor ondt vi havde af os selv fordi vi ikke kom udelands og køre Offroad i år, men var også ved at være enige om at det nok blev til et sabbatår i år. Som samtalen skred frem og stak det fuldstændigt af og i løbet af, ikke ret lang tid, var vi gearet totalt op til at vi måtte gøre noget, og at det var Rumænien der skal stå for skud i år.
Det blev til at jeg undersøgte lidt om mulighederne for at deltage i MC O-løbet Enduromania, og se hvad der er af muligheder for guidede ture.
OG SÅ SKETE DET, jeg kom tl at skrive til Klaus Sørensen.........og så spandt det da fuldstændigt ud af kontrol, han mener nemlig at vi skal komme til Sibiu og nu er jeg jo ret svag og ikke ret god til at sige fra, så i løbet af en time havde han smidt et tilbud efter mig som jeg havde ret svært ved at sige nej til, og dagen efter talte jeg så med Kent "Wildthing" igen og så var den hjemme.

NU SKAL VI TIL OP OPDAGELSE I RUMÆNIEN

Tidsplan ser ud som følger, med mulighed for små ændringer:

Lørdag 13 JUNI: Afgang fra DK

Søndag 14 JUNI: Ankomst til Sibiu

Man-Fredag: Guided tours i bjergene fra ca. 10-16

Fredag når vi er færdige med at køre, pakker vi og vender snuden mod DK, og her er det så der kan være mulighed for at blive til lørdag hvis der er stemning for det

Det næste halve til hele år vil man så gå og smile eller smågrine hver gang man tænker på hvad man lavede i uge 25 2015.

Klaus kender en Sherco forhandler og Goldentire importør som så tilfældigvis også lave guidede ture i området omkring Sidiu, og til dem som ikke ved det, så er det der Klaus er med til at lave Red Bull Romaniacs. Ahj hvor ærgerligt hva' ;-)

Tilbud som følger:

For 450,- Euro eller 3350,- Kr. pr. person får man:

- 5 overnatninger incl morgenmad på pensionat hvor der er gårdhave/baggård hvor mc kan stå sikkert og der er plads til at skrue og klargøre til næste dag.

- 5 køredage med guide og bliver vi nok, to guider så vi evt. kan dele os og i to grupper efter nivau og temperament, følgebil som møder os til middag med benzin, extra tøj, mekaniker hjælp,lidt reservedele, værktøj osv.
Hvis vi bliver over 20, tre guider og så bliver prisen kun 400,- Euro pr. person.

Han giver også en køretrøje med logo til alle kørere.

Derudover vil der være mulighed for billig leje af cykel hvis din egen brækker sig, så går man ikke glip af kørsel af den grund.
Da han jo er Goldentire Importør vil der være mulighed for gode dæk og mousse tilbud som kan være klar til montering når vi kommer eller til at tage med hjem. Jeg kan sige at det jo er Goldentire der lave det der Xtreme Enduro (snydedæk) som har en gummiblanding næsten som trial dæk, og er ligesom at køre med sugekopper, din cykel bliver en rigtig klatremis. Holdbarheden er så ikke helt som alm. hårde dæk, men det er jo meget afhængig af underlag og kørestil.

Endnu engang NØJ, DET BLIVE GODT DET HER

Det som ikke er med i prisen:

Middagsmad, aftensmad og drikkevarer er for egen regning, men der er måske mulighed for at få pensionatet til at stå for noget aftensmad, men det ser vi på.
Det er billigt at spise dernede, middagsmad ca. 10 Euro og aftensmad ca. 15 Euro + drikkevarer.

Der jo også alle muligheder i Sibiu, og taxi koster ikke noget af betydning, og vi har jo også selv biler dernede.

Derudover skal man jo selvfølgeligt selv kom derned, vi er allerede 5-6 mand i en bil med trailer, og der er en mere som evt. har en bil med plads til 3 mand og 3-4 cykler, og så må man afregne indbyrdes.

Der er ca. 2100 km. kørsel derned, men vejene er fine da det er motorvej stort set hele vejen, der er så også lige en detalje med at man skal købe vignette til motorvejene i Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Rumænien, det er der nogen der har glemt engang, men den historie kan i få dernede.

Man medbringer egen cykel som selvfølgeligt er klar til kamp, og lidt sliddele kan måske også være nødvendigt, derudover gør det ikke noget at man er i rimelig fysisk form, hvis man bliver helt smadret af en fællestur med DORMCK herhjemme, får man kam til håret dernede, men der er jo tid til at træne lidt.

Endeligt er der også luksus modellen hvis man vil flyve derned kan det gøres for ca. 2300,- fra Billund og så kan man evt. sende cyklen med en af bilerne, mod betaling selvfølgeligt, eller leje en cykel dernede.

Yderligere info skriv her på forum eller ring til mig 51 32 90 42.

Tidspunkt for indbetaling af depositum tilgår, og den tilbagebetales ikke ved framelding, men man er selvfølgeligt velkomme til at finde en anden til at overtage sin plads.

Er der noget jeg har glemt?

Mvh. Torkild

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Toftdal
  • Toftdal
  • Posts: 323
  • Thanks:
  • Karma:
9 år 7 måneder siden - 9 år 7 måneder siden #2 af Toftdal
Så er der lige en lille update her på siden, det bliver den korte version, hvis man vil se den lange, er det på det der nymodens fjæsbog haløj debatten foregår.

Jeg har fået pris på leje af cykler dernede, der er tale om Sherco 300 ccm 4T endurojern, model 2014-15, 100% klar til leg, med håndbeskyttere, mousse, friske dæk osv. og prisen er 120 Euro pr. dag.
Cyklerne er indregistrerede og lovpligtigt forsikrede, så man undgår overraskelser hvis man møder ordensmagten eller bliver blandet ind i noget uheld. Der kan ikke tegnes yderligere forsikring på brækkede skærme, håndtag osv. men jeg har fået en prisliste på stumper og det ser yderst fornuftigt ud, der er ikke krav om at cyklerne skal se ud som nye ved aflevering, men man betaler for defekte dele, som brækkede skærme, håndtag, styr osv. så de er i en stand så de kan bruges igen.
Service, sliddele og benzin er incl. i prisen.

Hvis nogen vil have prislisten kan jeg sende den på mail i PDF format.
Jeg er ikke mellemmand i forbindelse med leje, det bliver en sag mellem lejer og udlejer, kontakt oplysninger kan I få af mig, men jeg vil gerne videregive spørgsmål så han ikke får de samme spørgsmål fra alle interesserede.

PT er vi vel på 7-8 med, bliver vi over 10 er der extra guide så vi har mulighed for to hold med differentieret sværhedsgrad.
De 6 kører i Kent Wildthing's "store blå negl" med 6 cykler i en trailer, det kunne være fedt hvis der kunne samles en bilfuld mere, evt. minibus, stor personbil med trailer eller en kassevogn med 3 cykler og 3 mand så kan vi følges derned ad det sorte spor med hårdt underlag.

Alternativt er der løsningen med fly og leje cykel, afhentning i lufthavnen som ligger i kanten af Sibiu skal vi nok finde ud af, enten klarer vi det selv ellers kan Klaus eller Radu sikkert hjælpe, og sidst med ikke mindst koster taxi ikke noget af betydning på de kanter.
Et løst budget på den løsning kunne se sådan ud:
Fly fra Billund : ca. 2300,- kr.
Leje af cykel i 5 dage : ca. 4500,- kr.
Logi, morgenmad, guide mm. : ca. 3400,- kr.
Middagsmad og aftensmad : ca. 1200,- kr.
Så man vil kunne nå langt for 12.000,- kr. Incl. en øl eller to hvis man når det inden man falder i søvn.

Uanset hvilken løsning man vælger er vil der selvfølgeligt komme lidt uforudsete udgifter, så et par kilo til det er nok altid klogt, og hvis man så ikke skulle få brug for dem, kan man jo altid købe sig til lidt goodwill på hjemmefronten til næste års tur, for jeg skal ikke undlade at fortælle at det er STÆRKT VANEDANNENDE det her.

Mvh. Torkild

www.facebook.com/groups/1069342709759303/
www.facebook.com/events/1040949705921395/

Ps: Vi laver lige et lille " møde" til Generalforsamling.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Toftdal
  • Toftdal
  • Posts: 323
  • Thanks:
  • Karma:
9 år 6 måneder siden #3 af Toftdal
Så er det vist tid til en lille opdatering vedr. turen til Rumænien.

Først en vigtig forespørgsel, vi er et par stykker som er blevet inviteret til et bryllup den lørdag hvor vi kommer hjem, derfor vil jeg lige høre hvad stemningen er for at vi rykker turen så afgang med bil bliver fredag over middag og køredagene dernede bliver søndag-torsdag, og så at der er afgang fra Rumænien torsdag eftermiddag/aften når vi er færdige med at køre.
Dem som flyver, har så mulighed for at flyve fra Hamborg lørdag, mener det er ved 11 tiden, ankomme dernede ved 17 tiden og hjemad kl. 18 torsdag, og som det ser ud nu er billetprisen den samme, omkring 2000,- incl. bagage for en retur.


Meld tilbage.....

Trailer situationen er der nu sy på, jeg har adgang til en stor maskintrailer med 2X4 meter lad, hvor vi så laver et ruf med presenningoverdækning i højde med cyklerne (ca. 140 cm.). Der skulle kunne blive plads til 8 cykler og lidt grej under dem, og stadigt være mulig at træk derned.

Der er klart at dem som sidder med i bilen har førsteprioritet på en trailerplads også, men der skulle være plads til et par extra cykler.
Derfor har jeg også lige brug for at vide med sikkerhed hvem der er med i bil og hvem der gerne vil have mc med hvis muligt.
Send gerne PB med dette, så opdaterer jeg listen her og på det der hypermoderne og stærkt "overvurderede" sociale medie Facebook.

PT: ser listen sådan ud i "Den store blå negl", Kent's bus.

1: Kent Kristensen Wildthing + MC
2: Torkild Highspeed + MC
3: Lars Brandmand + MC
4: Martin Hansen Bager + MC
5: Morten Czaja Motomann + MC
6: Poul Bundgaard + MC

Fly derned og MC'er på trailer

7: Per Kofoed
8: Peter Jensen Montagesmeden

Fly derned og leje MC

9: Erik Nørgaard FætterFræs

På sidelinien er Anders Nielsen Kasserer med på e "måske" billet, men så bliver det fly og leje mc, det er vist noget med at det lille sygehus han er ved at bygge i nordkant Århus/Skejby skal afleveres lige deromkring og han ikke er sikker på om han har gjort det ordentligt så det kan blive godkendt og det bliver en OMMER Humørikonet wink

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Toftdal
  • Toftdal
  • Posts: 323
  • Thanks:
  • Karma:
9 år 5 måneder siden #4 af Toftdal
Så er det tid til en update igen.

Da der ikke var de store indvendinger mod en tidligere afgang, bliver det som følger:

De kørende RØDDER:
Afgang med Kent's store blå negl fra Århus Fredag d. 12 Juni ved middagstid, ankomst i Sibiu sidst på lørdagen.


De flyvende RØDDER:
Per og Erik har booket fly fra Hamborg lørdag d. 13 med afgang kl. 1300 og landing i Sibiu kl. 1725

Hvis alt klapper mødes alle flyvende og kørende over en "fællesgryde" lørdag eftermiddag/aften.

5 køredage med guide er i Rumænien fra Søndag til Torsdag.

De flyvende RØDDER flyver hjem torsdag kl. 1800 fredag og de kørende RØDDER læsser trailer/bil og kører nordvestpå.

Tidsplanen er stadig lidt løs, da turen i bil kan være svar at sætte præcis tid på og det er jo ikke et rejsebureau, men en fraktion af en offroadklub, så der skal jo ikke være alt for mange regler.

Deltagerliste:

1: Kent Kristensen Wildthing + MC
2: Torkild Toftdal Highspeed + MC
3: Lars Brandmand + MC
4: Martin Hansen Bager + MC
5: Poul Bundgaard + MC

Fly derned og MC'er på trailer:

6: Peter Jensen Montagesmeden

Fly derned og leje MC:

7: Per Kofoed
8: Erik Nørgaard FætterFræs

På sidelinien er Anders Nielsen Kasserer med på e "måske" billet, men så bliver det fly og leje mc, det er vist noget med at det lille sygehus han er ved at bygge i nordkant Århus/Skejby skal afleveres lige deromkring og han ikke er sikker på om han har gjort det ordentligt så det kan blive godkendt og det bliver en OMMER

Det vil sige at der er plads til en mand i Den store blå negl og 2 mc'er i traileren.

Jeg har oprettet en konto som er i mit navn, men KUN bruges til denne tur så regnskab vedr. turen kan opgøres og dokumenteres.

Jeg skal betale depositum for guide og indkvartering så nu kommer den alvorlige del, det er VIGTIGT at i påfører navn når i indbetaler, ellers betragtes det indbetalingen som en anonym donation ( hvilket jo selvfølgeligt også er ok)

ALLE:
Depositum på 2000,- dkr. skal indbetales på Reg. Nr. 9617 Konto Nr. 4388 378 293 senest 24/04-2015. HUSK NAVN.

Alle der skal have mc med på trailer indbetaler yderligere 500,- dkr. til leje og klargøring af trailer og bil.

Senest 22/05-2015 indbetales 1500,- dkr. af alle og igen yderligere 500,- dkr. alle, som skal have mc med på traileren. IGEN HUSK NAVN.

Alle der står på ovenstående liste er beregnet som bindende tilmeldinger og indbetalt depositum tilbagebetales IKKE.

Hvis der stadigt går nogen rundt og tænker.........det vil jeg da også gerne med til, så er det ud af busken. Når jeg har betalt depositum er det også rimeligt fastlagt at vi max. bliver 15 overnattende på pensionatet.

Og så tager vi den lige igen.........NØJ, DET BLIVER GODT DET HER.

Mvh. Torkild

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

9 år 5 måneder siden - 9 år 5 måneder siden #5 af donlogan
Hvis i bliver hooked på Rumænien (og det gør i;)) Så kan jeg laver ture derned for 5500,- pr. mand inkl logi, transport, mad og fem fulde køre dage, ved min. fem deltagere. Så er der råd til 2! ture om året og flere Timisoreana/ Ursus ;)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.372 sekunder
Leveret af Kunena Forum