Skip to main content

Marokko for fattigrøve

10 år 9 måneder siden #1 af falcokongen
Marokko for fattigrøve blev oprettet af falcokongen
Hej Off- Rødder

En lille beretning om lidt Off-road touring.
Jonna og jeg har i længere tid overvejet en tur til Marokko. Vores oprindelige plan var at køre dertil på XT660er og Africaneren men det blev tidsmæssigt en for lang tur. Så har jeg kikket på diverse arrangerede ture. Motour, Wilderness wheels osv. men 27.950,00 kr for en uge er laaangt over mit budget.
Marokko var egentlig lagt på hylden mærket med ”in the next life” indtil Jonna en dag fik en mail med et ”Take Offer”. 1 uge i Marrakech incl fly og 4 stjernet hotel 3600,-. Det fik mig til at undersøge hvad prisen ville blive hvis jeg selv arrangerede en tur. Vi fik lokket tre af vores venner med på ideen. Jimmy og Lis der aldrig havde sat hjul på noget vildere end grusvej og så Bo der tidligere har spredt skræk og rædsel i Afrika på sin DR600.

Vi bestilte fly retur til Marrakech hos Norweigian for 1290,-
Hos Atlantic Moto lejede vi 5 HONDA XR250 Tornado. 2100,- pr stk i 5 dage med fri km.
Hoteller fandt vi fra 200 til 400kr for et dobbelt værelse.

Afgang fra CPH den 29 november 2013. Hjemkomst 7 december. (missede desværre Jule TamTam )
Jeg have lagt en rute på ca 1100km. Ruten gik gennem Atlas og Anti Atlas bjergene. Primært asfalt men med korte dags etaper så der var tid til at os der have grus lyster kunne få dem styret. Ruten gik sydpå fra Marrakech over Tizi n Test passet til Taroudant. Fra Taroudant til Tafraoute. Tafraoute til Taliouine. Taliouine til Ouazazate og Ouazazate tilbage til Marrakech.

Selv hvis man holder sig på asfalten får man en helt fantastisk tur. Ruten går igennem noget af det smukkeste, vildeste, tørreste og mest øde landskab jeg har kørt i.
Hvis man begiver sig væk fra alfarvej og ud på pistene får man en off-road oplevelse af de store. Specielt ruten MH7 fra Askaoun over Tizi n Melloul til Anezal.


Jeg var skeptisk om en XR250 kunne udføre opgaven da jeg er vant til XR600 og Africaneren. Jeg havde jo drømt om ildspyende KTM EXC 450 eller lign.
Jeg må erkende at alle mine fordomme blev gjort til skamme. Den lille bjergged var det helt optimale til disse forhold. Det var meget stenede pister og stort set intet sand. Den var let, MEGET sparsom med benzinen og lige tilpas motor til at den ikke lokkede en i uføre. En GPS på styret, kort-lomme på tanken og en pølse-taske på bagsædet det var alt.
Skal man ud i Dunes som Erg Chebbi kommer den selvfølgelig hurtigt til kort.

Alt inkl. for 1 person. 8 overnatninger i dobbeltværelse, fly, MC, benzin, logi, mad og drikke og souvenirs.
endte på 7000,-

GPSies track her: www.gpsies.com/map.do?fileId=gjarczcvlkcstayk
Youtube video her:



Godt Nytår
Vi ses til Trangia

Bjarke

Bilag h7b378a1.JPG ikke fundet

Bilag:

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 9 måneder siden #2 af lassemann
Besvaret af lassemann på emne Marokko for fattigrøve
mega feed læsning og video, smutter derned om en måned, så dit indlæg var suber 98 på mit off-bål ! :P

Takker
Lasse

ps. tar xr650eren og sandynerne !!!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • GUEST
10 år 9 måneder siden #3 af
Besvaret af på emne Marokko for fattigrøve
Ser fedt ud og yderst lækker pris. B)

Der er nogle af de sten I kører igennem, som ser ud til at kunne give lidt skrammer.
Fik I lavet nogle skrammer, og hvad sagde udlejeren evt. til det?

mvh Jan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

10 år 9 måneder siden #4 af falcokongen
Besvaret af falcokongen på emne Marokko for fattigrøve
Hold kabel stram på Den Røde Baron Lasse. Det bliver stort.

Ang. MCer så er Hr. Mouhcine meget fair. Cyklerne er i teknisk god stand men ikke som nye. De havde lidt ridser og skrammer. Der blev ikke gået op i om der var nye ridser og skrammer ved returnering. Jeg savnede personligt et motorskjold med alle de sten på rutren. Der er ikke kasko forsikring så hvis du ødelægger noget så er det afregning ved aflevering.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Morfar
  • Morfar
  • Posts: 934
  • Thanks:
  • Karma:
10 år 9 måneder siden #5 af Morfar
Besvaret af Morfar på emne Marokko for fattigrøve
Det var da forrygende billigt! Og fedt ser det ud!!
Hvis du i the next life vil prøve den ildspyende EXC 450 til "rimelige" penge (1.750 Euro + flytransport) kan dette varmt anbefales: www.motoaventures-morocco.com/desert-tour-2014.php

Ses til Trangia :)

Moff

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.391 sekunder
Leveret af Kunena Forum