Endnu er gammel historie.

Hej rødder.

Jeg har fundet denne dejlige beretning fra Farmerdate 2008.
I den oprindelige tekst er der ca. 30 billeder fra dagen, med da jeg kun kan hæfte 8 billeder på teksten her i forum har jeg beskåret den lidt. Selve historien er dog stadig ganske fin.

Jeg mangler dog navnet på forfatteren, så hvis nogen genkender teksten, så sig endelig til!

Mvh Redaktøren.


Tag med en nygift bondesøn til Farmerdate!

Efter at jeg i et års tid har snust rundt på både tenere.dk og dormck.dk blev der først gjort alvor af mine trusler om et medlemskab da jeg stødte ind i kassereren (Anders Nielsen) ved kaffemaskinen på arbejdet. Anders fortalte entusiastisk om et nært forestående arrangement kaldet Farmerdate, som han bestemt synes jeg skulle deltage i, hvis jeg vel at mærke havde en egnet motorcykel til den slags udfoldelser, hvilket jeg jo egentligt ikke havde. I samråd blev vi dog enige om at det måtte kunne lade sig gøre at køre på en Yamaha XTZ 750. Der blev bestilt knopdæk, købt sikkerhedsudstyr på dba.dk og jeg følte mig mere klar end nogensinde før til mit første off-road arrangement..



Lørdagen oprandt og vejrudsigten lovede regn med vindstød af orkanstyrke. Det var min oprindelige plan at tage turen fra Viborg til Vejle på min Super Tenere, da den om ikke andet, så er god på asfalt. Vejret og muligheden for at ødelægge motorcyklen under udskejelserne på gården gjorde dog at jeg satte en trailer efter bilen og drog af sted. Undervejs blev jeg flere gange overhalet af den samme trailer med 2 offroadere på, så jeg havde en ide om, at kursen var korrekt.
Da jeg ankom til gården hvor arrangementet skulle løbe af stablen og blev anvist min plads i ”ryttergården” så jeg hurtigt, at det nok ikke var motorcykler i min størrelse jeg skulle bruge dagen sammen med, da jeg blev mødt af et orange KTM inferno, blandet op med lidt Husaberg, lidt Suzuki DRZ, Yamaha TT og noget Hondaværk. I alt var der cirka 30 deltagere. Folk smilede overbærende og spurgte om jeg havde tænkt mig at køre på den der og pegede på mit (i mine øjne) udprægede enduromonster med 30 liter tank, scott-oiler, taskestativ, touringvindskærm og gode forsvarlige blinklys, som dog når alt kommer til alt kun vejer 195 kg tør, så med cirka 30 liter i tanken og lidt olie på motoren, ja så nærmer vi os nok de 230 kg.

Hvis Anders kan få kolde fødder på andres vegne, så tror jeg det var hvad han var lige ved at få, da han så at jeg faktisk mødte op med min XTZ. Straks bad han Klaus gennemgå banens sværeste punkter for mig, da rigelige mængder regn havde gjort banen fedtet og dermed lettere uegnet for min type maskine. Klaus startede velvilligt sin lille smarte KTM EXC 250 ccm og bad mig følge efter, hvilket pludselig ikke var muligt da min XTZ var død under rejsen. Tændrørene skulle tjekkes, hvilket er en let sag på en XTZ: først tager man kåbedele af i både venstre og højre side, dernæst afmonterer man køleren, hvorefter man så med lidt snilde kan få en tændrørsnøgle presset ned over tændrørene! Efter en rensning og et ordentligt skud dieselstart (venligst udlånt af René Nygaard, som i øvrigt er den lykkelige ejer af en Golf II diesel).

Der blev betalt et meget billigt deltagergebyr, udleveret nummer til motorcyklen, drukket kaffe og spist morgenmad. Snakken gik lystigt og der var en god og kammeratlig tone blandet op med masser af motorcykelsnak. Efter en samlet briefing ved Anders, hvor hele banen var tegnet op og blev gennemgået var vi klar til dagens strabadser.


Første opgave: kør 2 omgange og stop, kør derefter 2 omgange mere på samme tid som de første 2, Ikke noget med at køre stærk, bare ram tiden! Vil blev ført til startområdet og blev sendt af sted med 1 minuts intervaller. Masser af hjulspind, brølende og hvinende motorer og sved på panden. På de snævre op og ned kørsler mellem træerne smed folk deres cykler efter for godt befindende – jeg selv inklusive. Efter at have kørt den første omgang kørte jeg veltilfreds tilbage i startområdet hvor der allerede holdt en masse andre. De virkede lettere imponeret over at jeg allerede havde nået 2 omgange (men det havde jeg jo for resten heller ikke, så af sted igen). Dermed kan det konkluderes at selvom Anders gennemgik banen og reglerne meget grundigt, ja så er vi stadig nogle der ikke forstår.




Hvor der er vilje er der en vej. Forfatteren på sporet.

På min anden runde som på den første var min XTZ svær at tumle med. Og når den først vælter, så kræver det urimelige kræfter at få den på benene igen. Dødsstødet kom da jeg ved opkørslen før gårdens gylletank (ja vi var på landet) får gravet mig godt ned i dyndet så mudderet står op over begge ører. Efter at være blevet hjulpet op over skrænten af Henrik Tang, Hans og Brændegård opdagede jeg at min bremsepedal var flået af og jeg rullede derfor langsomt tilbage til ryttergården og besluttede at min XTZ ikke egnede sig til denne slags kørsel. 20-30 minutters krævende off-road var hvad det blev til på den maskine. Men tilbage til det senere. Opkørslen ved gylletanken udviklede sig hurtigt til noget af et trækplaster, da uendeligt mange havde problemer netop her. Tilløbet til opstigningen gik først gennem et lille lusket vandløb, hvorefter man skulle igennem (eller udenom) et cirka 4 meter bredt dybt mudderhul, hvor der var krat og brændenælder på begge sider (hvem sagde pest eller kolera?) Herefter kunne man nu hvis farten var ok bestige opkørslen. Mange måtte have hjælp, hvilket gav lang ventetid.. Flere gange demonstrerede Brændegård for de ventende hvordan sådan en opstigning skulle skæres, da han på sin 4-hjuls Kawasaki ”mudsurfede” sig gennem mudderhullet hvorefter han med god fart forcerede opkørslen i fin stil.
Efter de 2x2 omgange kaldet tillidsprøve, var det tid for frokost. Rugbrød og pålæg i rigelige mængder med bagagerumssalgscola.

Særligt blev opkørslen ved gylletanken nævnt adskillige gange, da der her blev lavet flere flotte parkeringer (som Hans, Henrik Tang og Brændegård gav fine point og kommentarer til alt efter udførelse). Flotteste styrt var Rasmus som smed sin Husaberg frontalt i et træ.




En TT’er vil og kan selv. Det var rart med assistance på opkørslen før gylletanken.


Efter frokosten bad Anders igen om ordet. På en meget detaljeret og underholdende måde fik han forklaret at folk nu skulle køre den anden vej – altså den anden vej og ikke samme vej som før. Derudover ville sporet nu blive udvidet med en ekstra strækning med en giftig opkørsel og en tilsvarende nedkørsel. På baggrund af formiddagens strabadser skulle folk nu have oparbejdet selvindsigt nok til at vurdere om de var til A eller B sporet.
Fra udsigten i gårdens have fik vi anvist hvad forskellen på banen var for A og B kørere.

Et sted var der markeret med et stort skilt med pileanvisning for henholdsvis A og B. A kørere skulle tage den svære ekstra op og nedkørsel gennem et stykke skov alt imens B kørere skulle vente 5 min ved A kørernes nedkørsel for så igen at blive sendt af sted. I stedet for at køre videre på mit skrummel deltog jeg nu som officiel tidstager på B kørernes 5 minutters tvangspause Dette viste sig dog at blive lidt urimeligt i den samlede tidstagning for B kørerne, da det langt fra tog A kørerne 5 minutter at køre strækningen. Men pausen var god også med henblik på sikkerheden og jo flere omgange folk havde kørt jo mindre klar var de efterhånden også når de 5 minutter var gået.






Bager og Piper i gang med at stupharve.






Ralph og Uffi ved 5 min. -stoppet på B-sporet, der var snildt tid til en smøg og lidt snak. Et godt sted at stå. (foto Jakob)

Trods Anders´ nøje gennemgang kørte enkelte A kørere i retning af B på første omgang. Dette viser blot hvor svært det kan være at orientere sig når adrenalinen pumper, pulsen er høj, vejrtrækningen kniber, brillerne dugger, og maskinen kører stærkt.
Nedkørslen for A kørerne viste sig at blive et underholdende sted at stå. Flere gjorde sig bemærket med flotte hovedlandinger. Især vil jeg rose John på CCM 404 for sit gå på mod. Ud af i alt 6 omgange styrtede han samme sted 4 gange. Som ydmyg nybegynder kan jeg kun tage hatten af for en fighterånd af den kaliber og som han selv udtalte efter løbet – ja det er jo den eneste måde at lære det på.






Formanden tjekker banens sikkerhedsniveau på A kørernes nedkørsel




Det buldrer og brager fra den voldsomme Honda: Jes kørte både stærkt og stabilt. Han blev dagens vinder over alt. XR650R






B kører Ralph som gik glat igennem den stejle A nedkørsel.

Dagens samlede vinder blev Jes (Hondalover) på sin brølende Honda XR650R. Gennem hele dagen kappedes Hondaen og Klaus’ KTM EXC 250 om at køre forrest. Som absolut nybegynder kan det kun imponerende at se, som Klaus kører set i forhold til, at han i forrige klubblad var det nye medlem der berettede!

Jeg kender ikke så mange navne endnu, så mange er uretfærdigvis ikke blevet nævnt. Jeg ved bare at jeg havde en fed dag og blev meget klogere i løbet af de omkring 20-30 minutter jeg nåede at holde den store XTZ på hjulene. Folk var enormt flinke og tilbød hjælp fra jeg ankom til jeg kørte igen. Løbet virkede meget professionelt arrangeret og selv vejret var med os. Omkring kl.16.30 var næsten alle kommet igennem løbets hårde 6 omgange af omkring 7 km stykket. Når man dertil lægger at der før dette blev kørt andre 4 omgange, ja så var det på den gode side af 65 km rigtig hård off-road der blev kørt den dag. For den uindviede lyder det umiddelbart ikke af meget, men det var det.

Selv kørte jeg hjem kl. 17.00 og kørte hele vejen hjem i bilen og funderede over følgende valgmuligheder:

1. Skal jeg sige at det var det og at en XTZ ikke egner sig til off-road?
2. Skal jeg sige det var det med den XTZ og købe noget andet?
3. Skal jeg indse at jeg er SU modtager og derfor ikke har råd til at køre off-road?

Jeg valgte efter længere overvejelser løsning 2, som i mine øjne virker som den mest fornuftige løsning. Jeg har nu byttet mig frem til en Honda XR 600R fra 1997. Dermed er jeg som minimum klar til en gang strandkørsel fra Agger til Skagen og glæder mig allerede til at håndtere 100 kg mindre.

Efter dagens program blev Klaus’ Gas Gas trial maskine startet op. Alt hvad der kunne findes af paller blev stablet ovenpå hinanden, så man kunne grine af hinandens manglende finmotoriske evner når pallerne skulle passeres, igen her gælder det om bare at give gas så kan det ikke gå helt galt.
Om aftenen blev der tændt op i grillen, lavet bål og der blev tid til en kammeratlig øl eller to. De rigtig modige dykkede ned i Jes´s medbragte hjemmemix og blev straffet i form at massive tømmermænd den efterfølgende dag.

For de morgenduelige var der arbejde fra morgenstunden med nedpakning af banen.

Moralen i dette nye medlems beretning er, at hvis ikke du har råd til at køre off-road så lad være med at prøve, for jeg tror der er basis for at blive bidt af det.






Med venlig hilsen og tak for en god dag fra en tidligere XTZ ejer. PS sidetaskerne var afmonteret.

Hvis jeg ikke husker forkert, så var den Super Tenere engang min:-)
Den ligner noget fra Miami Vice...

Hva hulen Jacob, er det dig der gemmer dig bag det fine nye crosstøj

Nå men tusind tak for indslaget, og godt du holdt ud!!!

Mvh Redaktøren

Du er jo ozz selv lidt en Miami Vice type, ikk Jacob - 80ér attitude og især 80ér kørestil !!
haha - respekt for det - sejt årti på alle måder - igen ligesom dig;)

Ja det var sgu en fin debut Anders fik lokket mig ud i. Og det er bare alt for få endurocykler der har scottoiler monteret:-)

Husker det hele som var det igår! Specielt tømmermændene.